DGL 2007.2: Grønlandske retspsykiatriske patienters retsstilling ved behandling og anbringelse i Danmark
Af Fuldmægtig, cand.jur. Helle Ginnerup-Nielsen, Landstingets Ombudsmand
Noter:
[1] Ved lov nr. 577 af 29.
november 1978.
[2] Statsministeriets
vejledning nr. 143 af 3. juli 2001, om behandling af sager vedrørende Grønland
og om retningslinier for ministeriers og styrelsers forhold til Grønland.
[3] Retsvæsenskommissionens
betænkning, s. 13 ff.
[4] Jf. den grønlandske
retsplejelovs kap. 1, § 6, stk. 1.
[5] Ibid kap. 1, §
6 a
.
[6] Ibid kap. 5, § 23
[7] Denne udnævnes efter
reglerne i §§ 42 – 43 d i den danske retsplejelov, jf. den grønlandske retsplejelovs
kap. 1, §
2 a
,
stk. 1. Der gælder dog i medfør af bestemmelsens stk. 6 visse modifikationer,
som har til hensigt at sikre, at særlige grønlandske interesser tages i betragtning.
[8] Jf. den grønlandske
retsplejelovs kap. 1, § 13, stk. 2, og § 15, stk. 1 og 2. Det oplyses dog fra
Grønlands Landsret, at muligheden for at lade sager, som kræver speciel
indsigt, starte ved landsretten ikke har været udnyttet endnu. Ifølge lovens
kap. 1, § 15, stk. 1, træffer landsdommeren afgørelse om sagens behandling ved
Landsretten.
[9] Retsvæsenskommissionens
betænkning, s. 311. Se også her for kritik af systemet.
[10] Jf. den grønlandske
retsplejelovs kap. 6, § 12.
[11] Justitsministeriets
lovbekendtgørelse nr. 49 af 13. februar 1979 med senere ændringer.
[12] Betænkning nr. 500/1968
om det kriminalretlige sanktionssystem mv. i Grønland, s. 7 ff.
[13] Senholt, s. 49 ff.
[14] De i § 70 angivne
betingelser er dog ved indførelsen af nyt stk. 2 blevet lempet, for så vidt
angår seksualforbrydelser, jf. lov nr. 274 af 15. april 1997.
[15] Da der ikke i
kriminalloven findes bestemmelse om straffrihed ved utilregnelighed, sondres
der ikke her mellem personer, som er utilregnelige på grund af sindssygdom
(svarende til straffelovens § 68, jf. § 16, hvor der skal fastsættes længstetid
for frihedsberøvende foranstaltninger, jf. §
68 a
), og personer med andre
psykiske afvigelser (svarende til personkredsen efter straffelovens § 69, for
hvem der skal fastsættes længstetid for både ophold og foranstaltning, jf. §
69 a
, stk. 1). Se om baggrunden
herfor bet. 500/1968 s.
64 f
.
[16] Jf. Landsdommercirkulære
nr. 233 af 15. december 1993 vedrørende anvendelse af kriminallovens § 113, der
omhandler særlige foranstaltninger over for psykisk abnorme lovovertrædere.
[17] Disse
foranstaltningstyper falder uden for emnets afgrænsning og vil ikke blive gennemgået
nærmere.
[18] Det bemærkes, at en
behandlingsdom er en ”mindre indgribende foranstaltning” end en dom til anbringelse.
[19] Udskrift af dombogen for
Grønlands Landsret, sagl.nr. B 314/99, anklagemyndigheden mod T, Paamiut.
[20] Retslægerådets vejledning
til medlemmerne af Retslægerådets psykiatriske afdeling af 9. oktober 2001
vedr. Landsdommercirkulære nr. 233. (I Grønlansk lovregister er en henvisning
til dette, som uanset dets karakter altså pt. fungerer som officiel påtegning til
landsdommercirkulæret.)
[21] Af Landsdommercirkulære
nr. 233 fremgår (s. 4), at ”Anbringelsesdomme anvendes når tiltalte
frembyder en sådan fare for retssikkerheden (forbrydelsens karakter,
forbrydelsens farlighed), at han ikke bør kunne udskrives uden en foranstaltningsændringsdom.” [mine fremhævninger]. Dette
må dog formodes at være en fejl, idet tiltalte vel næppe kan udgøre en fare for
retssikkerheden, og idet det
vel er forbryderen og ikke forbrydelsen, der kan være farlig. Det skal
formodentlig forstås således, at retssikkerhedshensyn skal afvejes i forhold
til sikkerhedshensyn.
[22] Familiedirektoratet,
”Redegørelse om hjemtagning af færdigbehandlede retspsykiatriske patienter fra
Danmark”, marts 2005, j.nr. 45.37.09.
[23] Jf. den grønlandske
retsplejelovs kap. 5, §
18 f
.
[24] Justitsministerens
besvarelse af spørgsmål nr. 287 af 29. marts 2000 fra Folketingets Retsudvalg
(REU Alm. del, bilag 862, vedr. REU Alm. del, bilag 741).
[25] Landsdommercirkulære nr.
233, s. 2.
[26] Læge Inge Lynge,
"Psykisk abnorme lovovertrædere i Grønland", Tidsskrift for Grønlands
Retsvæsen 1992, 28. årgang, hæfte 2.
[27] Landsdommercirkulære nr.
233, s. 3.
[28] Jf. ovenfor om den
anvendte praksis.
[29] Jf. den grønlandske
retsplejelovs kap. 5, §
18 f
,
stk. 1, og kriminallovens § 84.
[30] Hvor der i afhandlingen
henvises til den tilgængelige praksis, bemærkes, at der som nævnt ovenfor alene
er givet aktindsigt i domme, hvor der er idømt behandling eller anbringelse på
dansk psykiatrisk hospital. Det kan derfor ikke afvises, at der af den øvrige
praksis kan ses en mindre tydelig eller anden tendens.
[31] Senholt, s. 399 ff.
[32] Teknikken er dog stadig
under udvikling; det oplyses fra Grønlands Landsret,
at det tilstræbes at nøjes med to-punkts-opkoblinger, fx Nuuk-Århus, da
kvaliteten af tre-punkts-opkoblinger, som fx Nuuk-Aasiaat-Århus, er for teknisk
ringe.
[33] Jf. interview med
tidligere overlæge ved afdeling R3, Risskov Psykiatriske Hospital,
Bodil Landbo
, foretaget
hhv. den 6. juli 2005 og den 24. maj 2006. Metoden rejser spørgsmål omkring
bevisumiddelbarhedskravet i EMRK artikel 6. Spørgsmålet er dog fyldigt
behandlet i Retsvæsenskommissionens bet., s. 377 ff, og vil derfor ikke blive
behandlet nærmere her.
[34] Ved Bodil Landbo.
[35] Oplyst af
dommerfuldmægtig Lars-Christian Sinkbæk.
[36] Landstingsforordning nr. 7
af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.
[37] Læge Peter Stigaard,
tidligere overlæge på grønlænderafdelingen på Statshospitalet i Vordingborg har
i perioder arbejdet i psykiatrisk regi i Grønland og oplyser, at disse støttepersoner
på grund af rekrutteringsvanskeligheder specielt i de mindre byer og bygder
ofte ikke har nogle særlige forudsætninger for at varetage dette hverv. Det ses
derfor ofte, at systemet ikke fungerer efter hensigten, idet der i den
grønlandske sociale kultur ikke er tradition for, at man således blander sig i
hinandens personlige forhold – herunder medicinering.
[38] Familiedirektoratet –
Redegørelse om hjemtagning af færdigbehandlede retspsykiatriske patienter fra
Danmark, marts 2005, j.nr. 45.37.09.
[39] Se fx redegørelse om
Folketingets Ombudsmands besøg på Amtshospitalet i Vordingborg den 23. februar
1996.
[40] Retsvæsenskommissionens
betænkning, s.
958 f
.
[41] August 2005, ved
dommerfuldmægtig Lars-Christian Sinkbæk.
[42] Emnet skal af pladshensyn
ikke forfølges nærmere her.
[43] Paamiut kredsrets dom af
18. juli 2003, sagl.nr. K 109/03.
[44] Se uddybende hertil
Retsvæsenskommissionens betænkning, bind 3, afsnit XVI, samt Senholt, s. 327
ff.
[45] Anbringelse og behandling
i Danmark af psykisk syge med dom til nedsendelse, jf. kriminallovens § 113,
foregik, indtil aftalen overgik til psykiatrien i Århus Amt i 2003, på Amtshospitalet
i Vordingborg.
[46] Af 23. februar 1996 om
besøg på Amtshospitalet i Vordingborg.
[47] Det har ikke været muligt
at få oplyst nærmere omkring de personer, som var indlagt for længe dengang,
hverken fra Folketingets Ombudsmand eller Statsministeriet. Jeg rettede derfor
henvendelse til den tidligere overlæge på afdelingen i Vordingborg, Peter
Stigaard, som fungerede som administrerende overlæge på psykiatrisk afdeling i
perioden 1988 – 1998. Denne oplyste under telefoninterview den 1. juni 2006 på
baggrund af min skriftlige forespørgsel, at der forekom forsinkelser i forhold
til hjemtagelse af de grønlandske patienter i hele hans ansættelsesperiode. I
hvert fald én ventede i over et år efter foranstaltningsændring til
behandlingsdom og lægeligt vurderet udskrivningsmulighed. Endvidere var det
hans opfattelse, at kredsretterne var meget tilbageholdende med at ændre disse
domme, sandsynligvis idet dette ville medføre tilbagesendelse til lokalområdet,
som ofte manglede økonomiske og personalemæssige ressourcer til at håndtere
patienterne. Det oplyste er alene ud fra vedkommendes umiddelbare erindring,
idet journalmateriale herom ikke længere er tilgængeligt for ham.
[48] Landstingets Ombudsmands
Beretning 2000.
[49] Ibid.
[50] Overførsel er sket efter
hjemmestyrelovens § 5.
[51] Landstingets Ombudsmands
Beretning 2000.
[52] Landstingets Ombudsmands
Beretning 2002, side 480 – 483.
[53] Landstingets Ombudsmands
Beretning 2003, side 429 – 437.
[54] Se nærmere herom i afsnit
5.1.
[55] Familiedirektoratets
redegørelse 2005.
[56] Jf. interview med
overlæge Bodil Landbo. Bekræftet ved forespørgsel til nuværende overlæge på
Retpsykiatrisk afdeling Trine Arngrim, som anfører, at forsinkelserne havde en varighed
af ”minimum fire måneder”. Der ses ikke aktuelt (juni 2006) patienter, som afventer
hjemtagning.
[57] Af rapport fra
Folketingets Ombudsmand i forbindelse med inspektion af Psykiatrisk Hospital i
Århus den 23. august 2005 fremgår dog følgende: ”[…] Der er heller ikke længere
særlige problemer, for så vidt angår de grønlandske patienter på R3, hvor
hospitalet har et godt samarbejde med hjemmestyret i Grønland.” Der
kan fra Risskov Hospital ikke oplyses nærmere vedrørende denne tilsyneladende divergens.
[58] Problemet oplyses at være
særligt udpræget i Ilulissat Kommune.
[59] Den 19. maj 2006.
[60] Der kan ikke fra Risskov
Hospital oplyses nærmere vedrørende den historiske fordeling af patienternes
opholdsgrundlag. Af kriminalforsorgens statistik 2004 fremgår, at det gennemsnitlige
antal foranstaltede i henhold til den grønlandske kriminallov, anbragt på psykiatrisk hospital i Danmark i 2002 udgjorde: 8, i 2003: 10 og i 2004: 13
personer.
[61] Den 9. juni 2006.
[62] Oplysningerne hidrører
fra besøg på afdelingen den 6. juli 2005, samtale med nu tidligere overlæge på
afdelingen
Bodil Landbo
og socialrådgiver
Katrine
Kleist
, samtale med administrerende overlæge Trine Arngrim og
fra rapport om Folketingets Ombudsmands inspektion af Psykiatrisk Hospital i
Århus den 23. august 2005.
[63] Henriette Kjær fungerer
som nævnt tillige som bistandsværge for de forvaringsdømte grønlændere i Anstalten
ved Herstedvester.
[64] Lovbekendtgørelse nr.
849 af 2. december 1998.
[65] Sat i kraft ved lov
nr. 259 af 27. maj 1981 om ikrafttræden for Grønland af lov om sindssyge personers
hospitalsophold.
[66] Justitsministeriets
notat af 23. august 1990 om bekendtgørelse nr. 605 af 23. august 1990 om personer
indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse, afsnit
2.3.2.
[67] jf. Folketingstidende 1980-81, forhandlingerne,
sp. 5092.
[68] Jf.
1981-ikraftsættelsesloven.
[69] Der kan hertil stilles
spørgsmålstegn ved, om sådanne pragmatiske hensyn kan stå over statsrettens
legalitetskrav; da det som nævnt indebærer en forbedring af de indlagtes retsstilling,
skal emnet dog ikke forfølges nærmere her.
[70] Retsvæsenskommissionens
betænkning, s. 940, samt interview med Bodil Landbo.
[71] Bodil Landbo.
[72] Telefonisk ved fuldmægtig
Anne-Sofie Lohse den 7. juni 2006.
[73] Telefonisk ved fuldmægtig
Anne-Sofie Lohse den 7. juni 2006.
[74] Oplyst telefonisk ved
fuldmægtig Anne-Sofie Lohse den 7. juni 2006.
[75] Notat om retningslinier
for udgang udarbejdet af Bodil Landbo.
[76] Oplyst af
Bodil Landbo
og bekræftet
af Trine Arngrim. Det oplyses, at der kun sjældent modtages besøg fra Grønland,
dog kan nærmere oplysninger i relation hertil ikke fremskaffes. Spørgsmålet har
ikke været forelagt Henriette kjær.
[77] Oplysningerne i afsnit
4.3. hidrører fra besøg på afdelingen den 6. juli 2005, samtale med nu
tidligere overlæge på afdelingen
Bodil Landbo
og socialrådgiver
Katrine Kleist
, interview
med samme og med ny overlæge siden februar 2006 Trine Arngrim samt Folketingets
Ombudsmands inspektion af Psykiatrisk Hospital i Århus den 23. august 2005.
[78] I svar på ansøgning om
ferierejser fra Risskov hospital til DIH af 24. april 2003 ved Felix Dalker.
[79] I mail af 29. maj 2006
fra
Lisbeth Sveigaard
,
Sundhedsdirektoratet.
[80] Tidligere var aftalen
indgået imellem Vordingborg Hospital og Grønlands Hjemmestyre/Dronning Ingrids
Hospital.
[81] Samarbejdsaftale mellem
Grønlands Hjemmestyre/Dronning Ingrids Hospital og Psykiatrien i Århus Amt af
11. december 2001.
[82] Jf. retschef hos
Landstingets Ombudsmand Michael Mikkelsens notat af 16. januar 2006 vedrørende
telefonisk høring af amtspsykiatrichef Villads Villadsen, Århus Amt, samt svar
på ansøgning om ferierejser fra Risskov hospital til DIH af 24. april 2003.
[83] Finanslovsforlagene fra
de pågældende år findes på www.nanoq.gl.
[84] I det grønlandske
myndighedshierarki svarer et direktorat til et dansk ministerium. Det
grønlandske ord for direktorat betyder direkte oversat: ”Der, hvor bossen
regerer”…!
[85] I brev til Landstingets
Ombudsmand af 19. april 2006 med kopi til mig.
[86] Det bemærkes, at
rigsmyndighederne i anden sammenhæng (det centrale koordinationsudvalg og
psykiatriplan-udvalget) samarbejder med hjemmestyret om problemstillinger
vedrørende det psykiatriske behandlingssystem i Grønland, jf. Retsvæsenskommissionens
betænkning, s. 865.
[87] Jeg modtog ved en fejl kopi
af brev fra den berørte kommune, hvor der med henvisning til denne hjemmel
bevilges ferierejse. Jeg har dog ikke mulighed for at angive de nærmere
omstændigheder herom eller vedlægge dette som bilag, idet brevet indgår i en
konkret sag, jeg ikke er givet aktindsigt i. Det nævnes dog i referat af møde
mellem psykiatrien i Århus Amt og DIH af 22. maj 2003, at en hjemkommune har
finansieret en sådan rejse.
[88] I brev af 30. august 2005
fra inspektionschef ved Folketingets Ombudsmand Lennart Frandsen til Landstingets
Ombudsmand.
[89] I brev af 9. december
2005.
[90] Fremsendt til
Landstingets Ombudsmand den 8. december 2005.
[91] Jf. referat af møde
mellem Psykiatrien i Århus Amt og DIH af 22. maj 2003, s. 2.
[92] Jf. referat af møde
mellem Psykiatrien i Århus Amt og DIH af 22. maj 2003, s. 2.
[93] Af Trine Arngrim den 13.
juni 2006.
[94] Ferierejser er i sagens
natur mere bekostelige at gennemføre end besøgsrejser, idet der skal medrejse
personale og desuden bekostes kost og logi i Grønland til både til patienten og
personalet.
[95] Sundhedsdirektoratet
oplyser den 28. maj 2006 hertil på baggrund af min skriftlige henvendelse, at
de ikke her kan be- eller afkræfte det til Landstingets Ombudsmand oplyste
vedrørende antallet af ferierejser, men at oplysningerne alene kendes af Dronning
Ingrids Hospital. Det har dog på trods af gentagne skriftlige henvendelser
hertil i perioden juli 2005 til juni 2006 ikke været muligt at få besvaret
bl.a. disse spørgsmål herfra.
[96] Jf. retschef hos
Landstingets Ombudsmand Michael Mikkelsens notat af 16. januar 2006 vedrørende
telefonisk høring af amtspsykiatrichef Villads Villadsen, Århus Amt.
[97] Finanslove m.v. kan
findes på www.nanoq.gl.
[98] Tyrer mod Det forenede
Kongerige (1978). Sagen omhandlende lovhjemlet korporlig
afstraffelse af klager, som var bosat på Isle of Man. Domstolen fandt, at de
stedlige forhold ikke kunne begrunde et indgreb i bl.a. rettighederne sikret
efter artikel 3.
[99] Det
Danske Center for Menneskerettigheder, ”Menneskeret i Danmark - Status
2000” , s. 20.
[100] Jf. bl.a. konventionens
artikel 35.
[101] Jf. artikel 18, Assenov
m.fl. mod Bulgarien (1998), pr. 93, samt Lorenzen s. 104.
[102] Jf. Campbell og Cosans
mod Det Forenede Kongerige (1982).
[103] Se fx Keenan mod Det Forenede Kongerige (2001).
Disse sondringer ses dog relevante i forhold til klarlæggelsen af
beskyttelsesområdet generelt, hvorfor de alligevel er behandlet i det følgende.
[104] Lorenzen, s.
124 f
.
[105] Report of 18 November 1969,
Yearbook 12, s. 186.
[106] Ibid, s. 377.
[107] Se fx Peers
mod Grækenland (2001), pr. 67 – 68 og 74.
[108] Irland
mod Det
Forenede Kongerige (1978), pr. 167.
[109] Se Mahmut Kaya mod
Tyrkiet (2000), pr. 117 med henvisninger.
[110] Salman (2000), pr. 115 – 116.
[111] Ilhan mod Tyrkiet (2000), pr. 87 – 88.
[112] Selmouni
mod Frankrig (1999), pr. 105.
[113] Bilgin
mod Tyrkiet (2000), pr. 103 – 104.
[114] Irland mod Det Forenede
Kongerige (1978).
[115] Se fx Kudla
mod Polen (2000), pr. 92.
[116] Raninen
mod Finland (1997), pr. 55.
[117] Se fx Mayzit
mod Rusland (2005).
[118] Hénaf
mod Frankrig (2003).
[119] Keenan
mod Det
Forenede Kongerige (2001).
[120] Ibid, pr. 112 – 116.
[121] I Domstolens praksis ses
ofte henvisning til udtalelser fra rapporter fra Den Europæiske Torturkomité
(CPT). Denne er nedsat i henhold til Europarådets konvention af 1987 til forebyggelse
af tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og
foretager jævnlige besøg og inspektioner af steder i medlemslandende, hvor
frihedsberøvelse finder sted, for at forebygge og forhindre, at der sker
overtrædelser af artikel 3. De rapporter, som udarbejdes i forbindelse hermed,
er ikke retligt bindende for hverken EMD eller medlemsstaterne, men har fået
stor betydning for fastlæggelsen af europæiske minimumsstandarder for
behandling af frihedsberøvede, og udtalelser herfra inddrages ofte ved EMD's
bedømmelse af sager herom. Lorenzen, s. 121.
[122] Report to the
Bulgarian Government on the visit to
Bulgaria
carried out by the European
Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or
Punishment (CPT) from 26 March to 7 April 1995, pr. 156.
[123] Ibid, pr. 157.
[124] Second General Report on the CPT's
activities covering the period 1 January to 31 December 1991, pr. 51.
[125] EMK X. mod Det Forenede Kongerige (1974).
[126] EMK Wakefield mod
UK (1990).
[127] Det skal dog hertil
understreges, at kommissionen tillige havde vurderet, at klagerens forhold til
sin forlovede og dennes børn ikke udgjorde et familieforhold i art. 8’s
forstand, da der ud over brevveksling kun havde været ét personligt møde mellem
de to. Det fremgår ikke klart af afgørelsen, om resultatet er
begrundet i, at myndighedernes behandling ikke fandtes at nå det nødvendige
minimum af grovhed, fordi der ikke var tale om en familierelation i
konventionens forstand, eller om behandlingen under alle omstændigheder
ikke var tilstrækkeligt indgribende og dermed ikke omfattet af artikel 3.
[128] Lorenzen s. 121.
[129] Öcalan mod
Tyrkiet (nr. 1) (2003).
[130] Fx Kudla
mod Polen (2000), pr. 94.
[131] I 1996 foretog CPT
kontrolbesøg i Danmark og besøgte her bl.a. afdelingen for grønlandske
forvaringsdømte i Anstalten ved Herstedvester. Komitéen anførte i sin rapport
herom, at den nuværende ordning, hvor de grønlandsk dømte nedsendes til
Danmark, har en række uønskede virkninger, som vil kunne undgås, hvis man
tilvejebringer mulighed for, at disse personer kan afsone i Grønland. Jf. Report
to the Danish Government on the visit to Denmark carried out by the European
Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or
Punishment (CPT) from 29 September to 9 October 1996, pr. 132.
[132] Jf. tillige Report to the
Bulgarian Government on the visit to Bulgaria carried out by the European
Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or
Punishment (CPT) from 26 March to 7 April 1995, hvor det anføres, at adgang
til en halv times besøg om måneden ikke er tilstrækkeligt til at opretholde en
god forbindelse til pårørende.
[133] Se fx EMK, Wakefield
mod Det Forenede Kongerige (1990),
og EMK, X mod Det Forenede Kongerige (1974).
[134] Den domspraksis, jeg er
blevet givet aktindsigt i, fremstår i anonymiseret form, således at den dømtes
fødselsdato ikke fremgår. Dog oplyses det fra Risskov Hospital, at der ”ses
en del af de helt unge lovovertrædere.”
[135] Jf. ovenfor samt det
forhold, at mange ikke taler dansk, og at besøg fra pårørende i Danmark kun
undtagelsesvist sker, samt den omstændighed, at påvirkningen i Grønland fra
dansk kultur og levevis er størst i Nuuk, som udgør det administrative centrum
i Grønland. Det oplyses af
Bodil
Landbo
, at mange af de dømte kommer fra mindre byer og bygder,
hvor der ses en noget mindre påvirkning herfra, og hvor kontrasten til Danmark
således er større.
[136] Pr. 238.
[137] Betydningen af begrebet
sikkerhed ses ikke relevant for denne fremstilling, hvorfor det ikke vil blive
behandlet mere indgående. Det skal dog nævnes, at spørgsmålet har været
omstridt i Domstolens praksis, men tilsyneladende blev endeligt afklaret i en
sag fra 1986, Bozano mod Frankrig, hvor det fremgik af rettens
argumentation, at hovedsigtet med artikel 5 er at sikre imod vilkårlig frihedsberøvelse,
men at begrebet sikkerhed især bruges i sager om forsvindinger, hvor der ofte
er tvivl om, hvorvidt vedkommende (stadig) er frihedsberøvet, eller hvor der er
mistanke om, at personen efterfølgende er blevet henrettet.
[138] Lorenzen, s. 136, se fx Manzoni
mod Italien (1997), pr. 25, og Quinn mod Frankrig (1995), pr. 42.
[139] Ud over de oplagte
tilfælde, hvor der er tale om decideret fængsling bag låste døre.
[140] Fx Guzzardi mod
italien (1980).
[141] Ashingdane mod Det
Forenede Kongerige (1985).
[142] Se Amuur mod Frankrig (1996), hvor en regel, som hjemlede tilbageholdelse af asylansøgere i en lufthavn,
alene fremgik af et ministerielt cirkulære.
[143] Se Baranowski mod
Polen (2000), hvor Domstolen fandt, at selvom den relevante retsregel var
klar og var blevet overholdt, var en frihedsberøvelse i medfør heraf ikke
lovlig, når bestemmelsen muliggjorde tilbageholdelser, som var vilkårlige eller
ud over, hvad formålet tilsiger.
[144] Som nævnt er formålet med
artikel 5 at sikre imod vilkårlig frihedsberøvelse, og bestemmelsen regulerer
således ikke de nærmere vilkår, som tilbageholdelsen foregår under. I relation
hertil henvises til afsnit 5.2. og 5.4. vedrørende henholdsvis artikel 3 og 8.
Det skal dog nævnes, at Domstolen i sin praksis har understreget, at der skal
være en vis sammenhæng imellem på den ene side begrundelsen for
frihedsberøvelsen (her psykisk sygdom) og på den anden side det sted og de forhold,
som anvendes hertil. Der er således ingen tvivl om, at en tilbageholdelse efter
litra e skal foregå på en dertil indrettet institution, hvor de påkrævede behandlingsmuligheder
forefindes – fx på et hospital. Jf. herved Aerts mod Belgien (1998).
[145] Winterwerp mod Holland (1979).
[146] Se fx Varbanov mod
Bulgarien (2000).
[147] Erkalo mod Holland (1998).
[148] Johnson mod Det Forenede
Kongerige (1997).
[149] ”Rigid” i den engelske version af
dommen.
[150] Se Megyeri mod
Tyskland (1992) for sammendrag af EMD's praksis vedrørende personer omfattet
af stk. 1, litra e, sammenholdt med stk. 4, og Lorenzen, s. 182.
[151] Jf. Musial mod Polen,
25. marts 1999.
[152] Herczegfalvy mod Østrig (1992), pr. 75-78.
[153] Jf. Aerts mod Belgien (1998), pr. 54.
[154] E mod Norge (1990).
[155] Pr. 50.
[156] Weeks mod Det Forenede
Kongerige (1987), pr. 61.
[157] De Wilde, Ooms and Versyp mod
Belgien (1971).
[158] Neumeister mod Østrig (1968).
[159] Se fx Singh mod Det
Forenede Kongerige (1996), pr. 65, og Curley mod Det Forenede Kongerige (2000).
[160] Pr. 70.
[161] Pr. 72.
[162] Det bemærkes, at skulle
en frihedsberøvelse senere vise sig at være uberettiget, fx efter medhold ved
appel, medfører artikel 5 ikke i sig selv, at indgrebet ikke var tilladeligt.
Denne vurdering skal foretages i forhold til Konventionens artikel 6. Jf. Ovey
& White, s. 118.
[163] Se dog vedrørende kravet
om at opholdet løbende skal kunne tilbageholdelsen kunne retfærdiggøres løbende
under opholdet nedenfor i afsnit 5.3.3.2. og 5.3.3.3. Der ses som nævnt ingen
klar sondring imellem dette berettigelseskrav og kravet om løbende prøvelse i
stk. 4, hvorfor dette ikke er behandlet særskilt.
[164] Jf. note 38. Dette har
ikke kunnet hverken be- eller afkræftes med udgangspunkt i, den for mig foreliggende,
praksis fra de grønlandske kredsretter.
[165] Fx i undtagelserne til
konventionens artikel 8, opregnet i bestemmelsens stk. 2, hvor der bl.a.
henvises til landets økonomiske velfærd. Det må dog anses som tvivlsomt at de beløbsstørrelser
som er relevante her er proportionale og derved omfattet af undtagelsen. Se fx Hatton
m.fl. mod Det Forenede Kongerige (nr. 1) (2001). Jf. uddybende herom
nedenfor vedrørende artikel 8.
[166] Jf. psykiatrilovens
kapitel 10.
[167] Fx Kroon m. fl. mod.
Holland (1994), pr. 30, og Berrehab mod Holland (1988), pr. 21.
Selvom udgangspunktet er de biologiske og juridiske familiebånd, tages der
efter omstændighederne også hensyn til de bestående sociale relationer, og
ægteskab er således ikke påkrævet, for at forholdet til en partner er omfattet
af beskyttelsen. Jf. Lorenzen, s. 400, med henvisning til Pulvirenti mod
Frankrig (1999), pr. 2.
[168] Jf. Rytter, s. 137.
[169] Golder mod Det Forenede
Kongerige (1975), pr. 44.
[170] Fx Messina mod Italien (2000), pr. 61.
[171] Se fx EMK Quinas mod
Frankrig (1990).
[172] Fx Boyle & Rice
mod Det Forenede Kongerige (1988), pr. 74.
[173] EMK Harward mod
Norge (1990). Se endvidere Messina mod Italien (No. 2) (2000),
pr. 6
[174] EMK Wakefield mod UK (1990).
[175] Se fx EMK P.K., M.K.
og B.K. mod Det Forenede Kongerige (1992).
[176] jf. fx EMK X mod UK (1974) og EMK Pulverenti vs. France (1999).
[177] Se fx Vargas mod
Spanien (2000) (decision).
[178] Kalashnikov mod Rusland (2001) (decision).
[179] Messina mod Italien (nr. 2) (2000), pr. 69 – 72.
[180] EMK X. mod Det Forenede Kongerige (1974).
[181] Se Van Dijk og Van
Hoof, side 507-508.
[182] EMK McCotter mod Det Forenede Kongerige (1992).
[183] Jf. Sunday Times mod Det Forenede Kongerige (1979), pr. 47.
[184] Jf. fx Baskaya og
Okcuoglu mod Tyrkiet (1999), pr. 42, hvor Domstolen fandt, at den
omstændighed, at den ene klager var blevet idømt fængselsstraf efter en analog
fortolkning af en straffebestemmelse, ikke levede op til hjemmelskravet i EMRK
artikel 7.
[185] Jf. Buckley mod Det
Forenede Kongerige (1996), pr. 76.
[186] Se fx Applications: 19085/91,
19200/91,19785/92, 19786/92, 20478/92, 20480/92 og 20481/92.
[187] Jf. Van Dijk og Van
Hoof, side 521. Dog med henvisning til afgørelser, som er mere end henholdsvis
40 og 30 år gamle.
[188] Og ikke i relation til ordet
”nødvendig” i artikel 8, som dækker hele proportionalitetskravet. Se ibid., s.
537 ff., om proportionalitetsvurdering generelt.
[189] Jf. Olsson mod Sverige (1988),
pr. 67.
[190] Se fx
Retsvæsenskommissionens betænkning.
[191] Der gives eksempelvis
typisk ikke (længere) udstationeringstillæg til danske læger ansat under Hjemmestyret,
se overenskomsten på www.lkf.gl.
[192] Jf. denne undtagelse i
artikel 8, stk. 2. |