DGL har en række abonnementsmodeller, der er tilpassede forskellige behov som brugere.
Modellerne består af abonnementer og brugerlicenser.
Alle brugere af DGL er tilknyttet et abonnement. Den enkelte brugers adgang sker under en personlig brugerlicens, som er tilknyttet abonnementet.
For enkeltpersoner er abonnementet og brugerlicensen sammenfaldende. For myndigheder mv. er hver bruger tildelt en personlig licens med egne loginoplysninger, og abonnenten (dvs. myndigheden mv. som sådan) er tildelt et login til administrative formål.
Klik her for at se mere om abonnementer for superbrugere - det vil sige brugere, der tilgår DGL dagligt.
Klik her for at se mere om abonnementer for højfrekvensbrugere - det vil navnlig sige grønlandsk baseret offentlig myndighed, advokat- eller anden rådgivningsvirksomhed eller anden virksomhed eller organisation med større behov for adgang til retskilderne.
Klik her for at se mere om abonnementer for lavfrekvensbrugere - det vil som udgangspunkt sige mindre virksomhed eller organisation i Grønland eller myndighed eller virksomhed i Danmark.
Klik her for at se mere om abonnementer for privatpersoner - det vil sige dig, som skal bruge DGL i privat sammenhæng og ikke i arbejdsøjemed (eksempelvis hvis du er studerende).
Klik her for at gå direkte til bestillingssiden.
Klik her for at se DGL's salgsbetingelser.
Klik her for at se DGL's abonnementsvilkår.
Til abonnementsforsiden
Nyttig viden
Tempelridderne
Den anden orden af korsriddere, grundlagt 1118 efter det første korstog for at hjælpe det nye kristne kongerige Jerusalem. De to andre betydelige korsridderordener er den Tyske Orden og Johanniterordenen.
Hovedsædet blev placeret på Tempelbjerget, deraf navnet. Ud over at kæmpe i Palæstina deltog de også i den spanske Reconquista.
Ikke alle tempelriddernes ressourcer gik til forsvaret af kristendommen. En del gik til den blodige rivalisering med Johanniterordenen, hvilket bl.a. kom til direkte konfrontationer, hvor mange riddere faldt på begge sider. Kampene mellem de to ordener var specielt intense i Nordsyrien, hvor aktørerne var kongeriget Lille Armenien, fyrstendømmet Antiochia, emiratet Aleppo, Assasinersekten og naturligvis de to ordener, tempelridderne og johanniterne.
I 1190'erne var tempelridderne herre over Cypern for en kort periode, men deres kræfter og formåen var meget nedslidt efter fordrivelsen af korsfarerne til kysten af Det Hellige Land.
I 1200-tallet måtte tempelridderne konkurrere med den nyopståede tyske ridderorden, som blev favoriseret af den tyske kejser Friedrich II, der i 1228 var blevet kronet til konge af Jerusalem.
Fredag d. 13. oktober 1307 blev alle tempelriddere i Frankrig arresteret og udsat for pinligt forhør efter ordre fra den franske konge Filip den Smukke (Philippe IV Le Bel). Tempelridderne tilstod, formentlig under tortur, alt fra satanisme til homoseksuelle tendenser, men deres virkelige brøde var nok, at Filip ønskede at kontrollere deres bankforretning. Ordenen blev opløst, og mange af deres besiddelser givet til malteserridderne. I 1314 blev deres sidste stormester, Jacques de Molay, brændt i Paris d. 18. marts, hvor de resterende af ordenens medlemmer blev hængt ved Montfauçon.
Tempelriddernes dramatiske endeligt har givet inspiration til mange spekulationer om, at de gemte på den hellige gral, Jesu kors eller en tilsvarende stor hemmelighed. Frimurerne hævder, at deres selskab blev grundlagt af tempelriddere, der flygtede til Skotland.
Tempelridderne blev renset for anklagen om kætteri af paven i 2007.