DGL-abonnementsmodeller


DGL har en række abonnementsmodeller, der er tilpassede forskellige behov som brugere.

Modellerne består af abonnementer og brugerlicenser.

Alle brugere af DGL er tilknyttet et abonnement. Den enkelte brugers adgang sker under en personlig brugerlicens, som er tilknyttet abonnementet.

For enkeltpersoner er abonnementet og brugerlicensen sammenfaldende. For myndigheder mv. er hver bruger tildelt en personlig licens med egne loginoplysninger, og abonnenten (dvs. myndigheden mv. som sådan) er tildelt et login til administrative formål.


Klik her for at se mere om abonnementer for superbrugere - det vil sige brugere, der tilgår DGL dagligt.

Klik her for at se mere om abonnementer for højfrekvensbrugere - det vil navnlig sige grønlandsk baseret offentlig myndighed, advokat- eller anden rådgivningsvirksomhed eller anden virksomhed eller organisation med større behov for adgang til retskilderne.

Klik her for at se mere om abonnementer for lavfrekvensbrugere - det vil som udgangspunkt sige mindre virksomhed eller organisation i Grønland eller myndighed eller virksomhed i Danmark.

Klik her for at se mere om abonnementer for privatpersoner - det vil sige dig, som skal bruge DGL i privat sammenhæng og ikke i arbejdsøjemed (eksempelvis hvis du er studerende).


Klik her for at gå direkte til bestillingssiden.

Klik her for at se DGL's salgsbetingelser.

Klik her for at se DGL's abonnementsvilkår.


Til abonnementsforsiden

Nyttig viden


Infinitiv

Infinitiv (lat. infinitivus modus 'ubestemt måde') også kaldet navnemåde eller "at-form" er en bøjningsform af verberne.

Infinitiv kan fungere som et substantiveret verbum. Det kan stå som subjekt og objekt for andre verber (at slås er forkert, jeg ønsker at blive rig), og det kan på dansk (men ikke f.eks. engelsk og latin) styres af præpositioner (han er forhippet på at rejse af sted).

På dansk bliver infinitiv normalt udstyret med småordet at (oftest udtalt [å]), undtagen efter de såkaldte modalverber (ville, kunne, skulle, burde, måtte). Der er egentlig tale om præpositionen ad. Engelsk og tysk bruger på samme måde præpositionen to / zu foran infinitiv, og de romanske sprog bruger bl.a. præpositionen de. Infinitiv er et latinsk ord.

På dansk og mange andre sprog optræder konstruktionen akkusativ med infinitiv. Den substantiverede brug modsvares på latin til dels af gerundium og supinum. På engelsk kan en infinitiv (fx at spise) modsvares af en ing-form (fx eating) (gerundium, the gerund): Eating is fun = At spise er sjovt. En substantivisk ing-form (gerund) er en gerundium, og en adjektivisk ing-form (gerund) er en gerundiv (fx the eating man, den spisende mand / manden der spiser).

Infinitiv er et af verbets infinitte former. Det vil sige verbalformer, der ikke kan stå som udsagnsled (verballed) i en sætning. 'Komme' og 'kommet' er infinitte, for de kan ikke stå som udsagnsled. Derimod er 'kommer', 'kom', 'er' og 'var' finitte verbalformer, idet de kan stå som grundled: Jeg kommer. Han kom. Jeg er kommet, efter at han var gået. - Når man taler om sammensat udsagnsled (komposit verballed), fx var gået, består det af en finit verbalform (var) og en infinit verbalform (gået).