DGL-abonnementsmodeller


DGL har en række abonnementsmodeller, der er tilpassede forskellige behov som brugere.

Modellerne består af abonnementer og brugerlicenser.

Alle brugere af DGL er tilknyttet et abonnement. Den enkelte brugers adgang sker under en personlig brugerlicens, som er tilknyttet abonnementet.

For enkeltpersoner er abonnementet og brugerlicensen sammenfaldende. For myndigheder mv. er hver bruger tildelt en personlig licens med egne loginoplysninger, og abonnenten (dvs. myndigheden mv. som sådan) er tildelt et login til administrative formål.


Klik her for at se mere om abonnementer for superbrugere - det vil sige brugere, der tilgår DGL dagligt.

Klik her for at se mere om abonnementer for højfrekvensbrugere - det vil navnlig sige grønlandsk baseret offentlig myndighed, advokat- eller anden rådgivningsvirksomhed eller anden virksomhed eller organisation med større behov for adgang til retskilderne.

Klik her for at se mere om abonnementer for lavfrekvensbrugere - det vil som udgangspunkt sige mindre virksomhed eller organisation i Grønland eller myndighed eller virksomhed i Danmark.

Klik her for at se mere om abonnementer for privatpersoner - det vil sige dig, som skal bruge DGL i privat sammenhæng og ikke i arbejdsøjemed (eksempelvis hvis du er studerende).


Klik her for at gå direkte til bestillingssiden.

Klik her for at se DGL's salgsbetingelser.

Klik her for at se DGL's abonnementsvilkår.


Til abonnementsforsiden

Nyttig viden


UV-stråling

Ultraviolet stråling har bølgelængder, der er mindre end synligt lys' og større end røntgenstrålings. Efter UV-strålingens virkninger inddeles den i følgende kategorier efter dens bølgelængde (en nanometer er en milliarddel af en meter):


UVA: 380 nm - 320 nm
UVB: 320 nm - 280 nm
UVC: 280 nm - 185 nm
UVD: 185 nm - 10 nm


UV forekommer naturligt i solstråling.


UVD og UVC absorberes fuldstændigt i atmosfæren og når altså ikke frem til jordens overflade.


UVB absorberes i vid udstrækning i ozonlaget.


UVA absorberes ikke i atmosfæren, men det spredes som andet lys og når altså heller ikke usvækket frem til jordens overflade.


Solstrålingens indhold af UV afhænger af solhøjden (dvs. af den geografiske breddegrad, årstiden og klokkeslættet), skydækket og af højden over havets overflade. Jo længere strålingen skal rejse frem til jordens overflade, jo mere spredes den. Derfor er UV-intensiteten størst, når Solen står højt på himlen. Fjerner man sig fra havets overflade, bliver atmosfæren tyndere, og en større del af den ultraviolette stråling når frem - dette fænomen går under betegnelsen højfjeldssol. Det såkaldte UV-index er et mål for UV-strålingens styrke på en given lokalitet til et givet tidspunkt.


UV kan også frembringes vha. særlige lamper. Almindelige glødepærer udsender en beskeden mængde UV. En mere effektiv UV-kilde haves i lysstofrør, som bl.a. finder anvendelse i solarier.


Papir og hvide tekstiler tilsættes ofte stoffer, som fluorescerer i UVA-lys. Hensigten er at få de hvide materialer til at fremstå endnu hvidere. Virkningen beror på, at det fluorescerende stof udsender blåligt lys, når det bestråles med UVA.


Samme effekt udnyttes af filatelister. I en årrække blev frimærker trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan skelne mellem de to papirtyper ved at belyse dem med en UVA-lampe. Endvidere har visse pengesedler sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA-belysning.


Fluorescens forekommer også naturligt i visse mineraler, hvis tilstedeværelse i en bjergart altså kan påvises i UV-belysning.