DGL-abonnement som højfrekvensbruger |
Som superbrugere anses som hovedregel:
For superbrugere er der 1 abonnementsmodel:
H1: Fuld adgang i 12 måneder. 5.600 kr. pr. licens for de første 5 licenser, 5.100 kr. for den sjette og følgende licenser (priserne er ekskl. moms for abonnenter i Danmark). Brugerlicenser er personlige.
Klik her for at gå til bestilling.
Til oversigten over abonnementsmodeller
Til abonnementsforsiden
Grundlagt af kong Edward 3. i 1300-tallet, sandsynligvis 1348.
Myten fortæller, at grevinden af Salisbury under en dans tabte sit hosebånd (= strømpebånd), og de omkringstående adelsmænd fniste. Kongen tog hosebåndet, bandt det om sit ben og udtalte ordene: Honi soit qui mal y pense – dansk: skam få den der tænker ilde derom, hvilket skulle blive ordenens devise.
En anden myte fortæller, at kong Richard 1. var inspireret af Skt. Georg, hvis riddere siges at have bundet hosebånd om deres ben under kampene i korstogene og vandt slaget. Denne hændelse kan kong Edward have tænkt på ved ordenens grundlæggelse.
I de første århundreder optoges også kvinder i ordenen, men den tradition forsvandt for først at blive genoptaget i 1901, da kong Edward 7. optog sin dronning, den danske prinsesse Alexandra, datter af Christian 9. i ordenen. Herefter er der optaget en del kvinder.
Ud over den britiske kongelige familie og udenlandske monarker optages kun 25 ordinære riddere i ordenen.
Kendte medlemmer af Hosebåndsordenen – ud over kongelige – er for eksempel:
tidligere udenrigsminister Lord Carrington
tidligere premierminister sir John Major
tidligere premierminister Margaret Thatcher
tidligere premierminister Harold Wilson
tidligere premierminister Winston Churchill
Edmund Hillary, der besteg Mount Everest
Den japanske kejser Hirohito blev optaget af Hosebåndsordenen i 1929, men blev relegeret i 1941 for at blive genoptaget i 1971.
Følgende danske regenter er optaget i Hosebåndsordenen:
Erik 7. af Pommern, optaget 1404
Hans, optaget 1493, men aldrig installeret
Frederik 2., optaget 1578
Christian 4., optaget 1603
Christian 5., optaget 1662 (som prins)
Frederik 6., optaget 1822
Christian 9., optaget 1865
Frederik 8., optaget 1896 (som prins)
Christian 10., optaget 1914
Frederik 9., optaget 1951
Margrethe 2., optaget 1979
Endvidere blev hertug Ulrik, søn af Frederik 2. optaget 1605
og prins Georg optaget 1684.