DGL-abonnementsmodeller


DGL har en række abonnementsmodeller, der er tilpassede forskellige behov som brugere.

Modellerne består af abonnementer og brugerlicenser.

Alle brugere af DGL er tilknyttet et abonnement. Den enkelte brugers adgang sker under en personlig brugerlicens, som er tilknyttet abonnementet.

For enkeltpersoner er abonnementet og brugerlicensen sammenfaldende. For myndigheder mv. er hver bruger tildelt en personlig licens med egne loginoplysninger, og abonnenten (dvs. myndigheden mv. som sådan) er tildelt et login til administrative formål.


Klik her for at se mere om abonnementer for superbrugere - det vil sige brugere, der tilgår DGL dagligt.

Klik her for at se mere om abonnementer for højfrekvensbrugere - det vil navnlig sige grønlandsk baseret offentlig myndighed, advokat- eller anden rådgivningsvirksomhed eller anden virksomhed eller organisation med større behov for adgang til retskilderne.

Klik her for at se mere om abonnementer for lavfrekvensbrugere - det vil som udgangspunkt sige mindre virksomhed eller organisation i Grønland eller myndighed eller virksomhed i Danmark.

Klik her for at se mere om abonnementer for privatpersoner - det vil sige dig, som skal bruge DGL i privat sammenhæng og ikke i arbejdsøjemed (eksempelvis hvis du er studerende).


Klik her for at gå direkte til bestillingssiden.

Klik her for at se DGL's salgsbetingelser.

Klik her for at se DGL's abonnementsvilkår.


Til abonnementsforsiden

Nyttig viden


Glidebaneargumentet

Glidebaneargumentet er en argumentationsform, hvor man påstår, at et fører til noget andet, ofte uden tilstrækkeligt at begrunde årsagssammenhængen mellem de to begivenheder. Ofte præsenteres følgevirkningen som en uundgåelig konsekvens af den første tilstand, der isoleret set virker ganske uskyldig. Begrebet refererer til et rutschebane, som man ikke kan komme af, når først man er om bord. Det anvendes ofte i den offentlige og politiske debat som forsøg på at afskrække. Glidebaneargumentet efterfølges undertiden af et retorisk spørgsmål i stil med "hvad bliver det næste?".

Et eksempel på glidebaneargumentet:

Øget overvågning går ud over alle frem for de få, der begår kriminaliteten. Det er en glidebane. Først bruges overvågning til bekæmpelse af terror. Dernæst til bekæmpelse af vold. Hvad bliver det næste? At overvågning bruges til at udstede automatiske bøder for at tisse på gaden eller sortere affaldet forkert? Dette lyder måske som utænkeligt, men det er allerede tilfældet et sted i Danmark!

Karsten Lauritzen, folketingsmedlem (V)

Baggrunden for glidebaneargumentet er ofte frygt, fordomme eller tiltro til en autoritet. Glidebaneargumentets årsagssamenhæng kan umiddelbart synes korrekt. I eksemplet ovenfor ville anvendelse af salamimetoden netop betyde, at en smule mere overvågning på sigt vil føre til meget mere overvågning. Eksemplet er ikke perfekt, idet taleren faktisk godtgør, at der allerede er sket øget overvågning.

Glidebaneargumentet anvendes særligt i moralske, etiske, principielle og kontroversielle spørgsmål som f.eks. rusmidler, abort, ytringsfrihed eller aktiv dødshjælp.