DGL's abonnenter tæller bl.a. Østre Landsret, Folketingets Ombudsmand, advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, Nuna Advokater og Ombudsmanden for Inatsisartut.
- DGL er den eneste tjeneste, der har både selvstyre- og hjemmestyrelovgivning, rigslovgivning og artikler vedrørende Grønland.
- DGL er den eneste tjeneste, der gør det overflødigt at lede mere end ét sted; DGL har systematiserede oversigter over retsområder, hvor gældende hovedregelsæt, tilhørende bekendtgørelser mv. og historik er samlet.
- DGL er den eneste tjeneste, der har sammenskrivninger af regelsæt med ændringer.
- DGL indeholder nem genvejsnavigation og støttende noter til alle regelsæt.
- På DGL er ny rigslovgivning for Grønland tilgængelig, mens Nalunaarutit A kun findes på papir og ikke trykkes efter 2004.
- Der findes ikke noget alternativ til DGL som retsinformationstjeneste vedrørende Grønland - bortset fra endeløse rækker af tunge papirbøger.
Klik her for at se de forskellige abonnementsmodeller.
Klik her for at gå direkte til bestillingssiden.
Klik her for at sende en e-mail til DGL på dgl@dgl.gl, hvis du ønsker at prøve DGL, inden du bestiller.
Nyttig viden
Glidebaneargumentet
Glidebaneargumentet er en argumentationsform, hvor man påstår, at et fører til noget andet, ofte uden tilstrækkeligt at begrunde årsagssammenhængen mellem de to begivenheder. Ofte præsenteres følgevirkningen som en uundgåelig konsekvens af den første tilstand, der isoleret set virker ganske uskyldig. Begrebet refererer til et rutschebane, som man ikke kan komme af, når først man er om bord. Det anvendes ofte i den offentlige og politiske debat som forsøg på at afskrække. Glidebaneargumentet efterfølges undertiden af et retorisk spørgsmål i stil med "hvad bliver det næste?".
Et eksempel på glidebaneargumentet:
Øget overvågning går ud over alle frem for de få, der begår kriminaliteten. Det er en glidebane. Først bruges overvågning til bekæmpelse af terror. Dernæst til bekæmpelse af vold. Hvad bliver det næste? At overvågning bruges til at udstede automatiske bøder for at tisse på gaden eller sortere affaldet forkert? Dette lyder måske som utænkeligt, men det er allerede tilfældet et sted i Danmark!
Karsten Lauritzen, folketingsmedlem (V)
Baggrunden for glidebaneargumentet er ofte frygt, fordomme eller tiltro til en autoritet. Glidebaneargumentets årsagssamenhæng kan umiddelbart synes korrekt. I eksemplet ovenfor ville anvendelse af salamimetoden netop betyde, at en smule mere overvågning på sigt vil føre til meget mere overvågning. Eksemplet er ikke perfekt, idet taleren faktisk godtgør, at der allerede er sket øget overvågning.
Glidebaneargumentet anvendes særligt i moralske, etiske, principielle og kontroversielle spørgsmål som f.eks. rusmidler, abort, ytringsfrihed eller aktiv dødshjælp.