DGL's abonnenter tæller bl.a. Østre Landsret, Folketingets Ombudsmand, advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, Nuna Advokater og Ombudsmanden for Inatsisartut.
- DGL er den eneste tjeneste, der har både selvstyre- og hjemmestyrelovgivning, rigslovgivning og artikler vedrørende Grønland.
- DGL er den eneste tjeneste, der gør det overflødigt at lede mere end ét sted; DGL har systematiserede oversigter over retsområder, hvor gældende hovedregelsæt, tilhørende bekendtgørelser mv. og historik er samlet.
- DGL er den eneste tjeneste, der har sammenskrivninger af regelsæt med ændringer.
- DGL indeholder nem genvejsnavigation og støttende noter til alle regelsæt.
- På DGL er ny rigslovgivning for Grønland tilgængelig, mens Nalunaarutit A kun findes på papir og ikke trykkes efter 2004.
- Der findes ikke noget alternativ til DGL som retsinformationstjeneste vedrørende Grønland - bortset fra endeløse rækker af tunge papirbøger.
Klik her for at se de forskellige abonnementsmodeller.
Klik her for at gå direkte til bestillingssiden.
Klik her for at sende en e-mail til DGL på dgl@dgl.gl, hvis du ønsker at prøve DGL, inden du bestiller.
Nyttig viden
Den Peloponnesiske Krig
Den Peloponnesiske Krig udbrød i 431 f.Kr. mellem Athen (med hjælp fra Det Deliske Søforbund) og Den Peloponnesiske Liga, der inkluderede Sparta og Korinth. Krigen varede i 27 år til 404 f.Kr. med en våbenhvile midtvejs. Hele krigen blev startet, fordi Sparta var utilfreds med Athens spirende imperialisme, idet Sparta ønskede mere politisk magt. Det var samtidig et opgør mellem den demokratiske tradition i Athen og den aristokratisk-oligargiske styreform i Sparta.
Den vigtigste kilde om krigen er værket Den peloponnesiske krigs historie af Thukydid.
Krigen startede med, at spartanerne belejrede Athen uden at angribe. Det følgende år blev Athen ramt af pest, og en tredjedel af befolkningen døde. Spartanerne undlod at angribe, da de var bange for pesten. Athen rejste sig dog og kom endda så tæt på sejren, at de afviste Spartanernes fredstilbud.
Ved det afgørende slag led athenerne et knusende nederlag. I 415 f.Kr. rejste Athenerne på felttog til Sicilien under ledelse af Alkibiades. Athen fortrød dog og beordrede Alkibiades til at returnere flåden til Athen, men han nægtede, og athenerne dømte ham til døden. Alkibiades forrådte derfor sit land og søgte forbund med spartanerne. Da han kendte til Athens svagheder, lykkedes det at bringe Athen til fald. På grund af den situation, athenerne var havnet i, blev Alkibiades taget til nåde og valgt til hærfører. Under hans ledelse gik det stærkt tilbage for spartanerne, som måtte søge hjælp hos perserne. I år 406 f.Kr. blev Alkibiades afsat som hærfører. Dette kom herefter til at betyde stor tilbagegang for athenerne, og flåden blev endeligt tabt i år 404 f.Kr.
Athen måtte overgive sig og godtage Spartas fredsbetingelser.