Seneste regelsæt

09.06.2024: Inatsisartutlov nr. 34 af 04.06.2024 om Lokale mineralaktiviteter

09.06.2024: Anordning nr. 595 af 04.06.2024 om Ikrafttræden for Grønland af lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel

09.06.2024: Inatsisartutlov nr. 31 af 04.06.2024 om Erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet

09.06.2024: Inatsisartutlov nr. 32 af 04.06.2024 om Beskyttelse af whistleblowere i Grønland

09.06.2024: Inatsisartutlov nr. 33 af 04.06.2024 om ændring af landstingslov om indførselsafgifter (Nedsættelse og ophævelse af afgiftssatser)

09.06.2024: Inatsisartutlov nr. 35 af 04.06.2024 om ændring af Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Konsekvensændringer som følge af vedtagelse af Inatsisartutlov om lokale mineralaktiviteter og ophævelse af bestemmelser om beredskabskomiteen)

09.06.2024: Inatsisartutlov nr. 36 af 04.06.2024 om Ligestilling og anti-diskrimination

09.06.2024: Bekendtgørelse nr. 596 af 03.06.2024 om Forvaring, der fuldbyrdes i Grønland (forvaringsbekendtgørelsen)

09.06.2024: Bekendtgørelse nr. 579 af 28.05.2024 om Grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) på luftfartsområdet

30.05.2024: Bekendtgørelse nr. 550 af 28.05.2024 om ændring af bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr i Grønland

11 - 20

<< < > >>

 

 

 

Den Peloponnesiske Krig

Den Peloponnesiske Krig udbrød i 431 f.Kr. mellem Athen (med hjælp fra Det Deliske Søforbund) og Den Peloponnesiske Liga, der inkluderede Sparta og Korinth. Krigen varede i 27 år til 404 f.Kr. med en våbenhvile midtvejs. Hele krigen blev startet, fordi Sparta var utilfreds med Athens spirende imperialisme, idet Sparta ønskede mere politisk magt. Det var samtidig et opgør mellem den demokratiske tradition i Athen og den aristokratisk-oligargiske styreform i Sparta.


Den vigtigste kilde om krigen er værket Den peloponnesiske krigs historie af Thukydid.


Krigen startede med, at spartanerne belejrede Athen uden at angribe. Det følgende år blev Athen ramt af pest, og en tredjedel af befolkningen døde. Spartanerne undlod at angribe, da de var bange for pesten. Athen rejste sig dog og kom endda så tæt på sejren, at de afviste Spartanernes fredstilbud.


Ved det afgørende slag led athenerne et knusende nederlag. I 415 f.Kr. rejste Athenerne på felttog til Sicilien under ledelse af Alkibiades. Athen fortrød dog og beordrede Alkibiades til at returnere flåden til Athen, men han nægtede, og athenerne dømte ham til døden. Alkibiades forrådte derfor sit land og søgte forbund med spartanerne. Da han kendte til Athens svagheder, lykkedes det at bringe Athen til fald. På grund af den situation, athenerne var havnet i, blev Alkibiades taget til nåde og valgt til hærfører. Under hans ledelse gik det stærkt tilbage for spartanerne, som måtte søge hjælp hos perserne. I år 406 f.Kr. blev Alkibiades afsat som hærfører. Dette kom herefter til at betyde stor tilbagegang for athenerne, og flåden blev endeligt tabt i år 404 f.Kr.


Athen måtte overgive sig og godtage Spartas fredsbetingelser.