Seneste regelsæt

22.4.2011: Lov nr. 146 af 13.04.1938 om Gældsbreve

12.8.2009: Regulativ nr. 0 af 16.02.1937 om Plejebørn i Grønland

21.4.2011: Lov nr. 116 af 07.04.1936 om Danmarks Nationalbank

01.01.2001: Lov nr. 68 af 23.03.1932 om Vekselloven

01.01.2001: Lov nr. 69 af 23.03.1932 om Checkloven

12.8.2009: Lov nr. 29 af 16.02.1932 om Skyldneres Ret til at frigøre sig ved deponering (Deponeringsloven)

22.4.2011: Lov nr. 129 af 15.04.1930 om Forsikringsaftaler

01.01.2001: Lov nr. 56 af 18.03.1925 om Ægteskabets Retsvirkninger

01.01.2001: Lov nr. 277 af 30.06.1922 om Umyndighed og værgemål

01.01.2001: Lov nr. 243 af 08.05.1917 om Kommission, handelsagentur og handelsrejsende

4631 - 4640

<< < > >>

 

 

 

Infinitiv

Infinitiv (lat. infinitivus modus 'ubestemt måde') også kaldet navnemåde eller "at-form" er en bøjningsform af verberne.

Infinitiv kan fungere som et substantiveret verbum. Det kan stå som subjekt og objekt for andre verber (at slås er forkert, jeg ønsker at blive rig), og det kan på dansk (men ikke f.eks. engelsk og latin) styres af præpositioner (han er forhippet på at rejse af sted).

På dansk bliver infinitiv normalt udstyret med småordet at (oftest udtalt [å]), undtagen efter de såkaldte modalverber (ville, kunne, skulle, burde, måtte). Der er egentlig tale om præpositionen ad. Engelsk og tysk bruger på samme måde præpositionen to / zu foran infinitiv, og de romanske sprog bruger bl.a. præpositionen de. Infinitiv er et latinsk ord.

På dansk og mange andre sprog optræder konstruktionen akkusativ med infinitiv. Den substantiverede brug modsvares på latin til dels af gerundium og supinum. På engelsk kan en infinitiv (fx at spise) modsvares af en ing-form (fx eating) (gerundium, the gerund): Eating is fun = At spise er sjovt. En substantivisk ing-form (gerund) er en gerundium, og en adjektivisk ing-form (gerund) er en gerundiv (fx the eating man, den spisende mand / manden der spiser).

Infinitiv er et af verbets infinitte former. Det vil sige verbalformer, der ikke kan stå som udsagnsled (verballed) i en sætning. 'Komme' og 'kommet' er infinitte, for de kan ikke stå som udsagnsled. Derimod er 'kommer', 'kom', 'er' og 'var' finitte verbalformer, idet de kan stå som grundled: Jeg kommer. Han kom. Jeg er kommet, efter at han var gået. - Når man taler om sammensat udsagnsled (komposit verballed), fx var gået, består det af en finit verbalform (var) og en infinit verbalform (gået).