Seneste regelsæt

14.8.2009: Hjemmestyrebekendtgørelse nr. 16 af 30.04.1985 om Formålet med folkeskolens fag

14.8.2009: Hjemmestyrebekendtgørelse nr. 15 af 26.04.1985 om Den grønlandske kateketuddannelse

14.8.2009: Hjemmestyrebekendtgørelse nr. 13 af 02.04.1985 om Regulering af fiskeri ved tekniske bevaringsforanstaltninger

14.8.2009: Hjemmestyrebekendtgørelse nr. 14 af 02.04.1985 om Kontrol med fiskeri

14.8.2009: Hjemmestyrebekendtgørelse nr. 12 af 01.04.1985 om Tilskud til etablering af servicehuse i bygder

14.8.2009: Hjemmestyrebekendtgørelse nr. 10 af 19.03.1985 om Fredning af isbjørne i Grønland

14.8.2009: Hjemmestyrebekendtgørelse nr. 11 af 19.03.1985 om Jagt på fugle i Vestgrønland

14.8.2009: Hjemmestyrebekendtgørelse nr. 9 af 07.03.1985 om Uddannelsesstøtte

5.8.2009: Landstingslov nr. 2 af 28.02.1985 om 1. Landstingstillægsbevillingslov for 1985

5.8.2009: Landstingslov nr. 1 af 25.02.1985 om Retsforholdet mellem elever under erhvervsfaglige grunduddannelser i Grønland og praktikvirksomheder

4241 - 4250

<< < > >>

 

 

 

Grønlands klima

Klimaet i Grønland er overvejende arktisk. Det vil sige, at middeltemperaturen i årets varmeste måned ikke når over +10°C. I dalene, der ligger i forlængelse af de dybeste fjorde, overstiger middeltemperaturen dog lige grænsen på +10°C. Landets store udstrækning medfører betydelige klimatiske variationer mellem Nord- og Sydgrønland, men der er også store variationer mellem kystområderne, specielt mellem det område, hvor der er åbent vand hele året, og områder inde i landet.


Det åbne hav virker i sommermånederne afkølende på luften, mens det i vinterperioden virker opvarmende. Derfor er vintrene milde og somrene kølige langs kysten i det sydlige Grønland, mens der langs kysten nord for åbentvandsområdet er kølige somre og kolde vintre. Forskellen mellem vinter- og sommertemperaturer vil endvidere øges, desto længere man bevæger sig ind i landet, hvor klimaet bliver fastlandspræget med varme somre og kolde vintre.


Det fremgår tydeligt, hvis man sammenligner temperaturerne for Sisimiut, som ligger ved kysten, med temperaturerne for Kangerlussuaq, der ligger ca. 150 km fra kysten på nogenlunde samme breddegrad som Sisimiut. I januar (2003) var middeltemperaturen -12,4°C i Kangerlussuaq, mens den i Sisimiut var -7,2°C. I juli (2003) var middeltemperaturen 11,4°C i Kangerlussuaq, men 'kun' 7,1°C i Sisimiut. Sommertemperaturerne over hele Grønland er ret ensartede på grund af den store indstråling i perioden med midnatssol nord for polarcirklen.


Nedbørsforholdene varierer betydeligt i Grønland. I Sydgrønland varierer de årlige nedbørsmængder fra ca. 800 mm til over 1.400 mm. Længere nordpå og inde i landet aftager nedbørsmængderne kraftigt. I de nordligste egne og inde i landet er den årlige nedbør således under 200 mm, mens den enkelte steder, f.eks. i Peary Land, er så ubetydelig, at området kan betegnes som arktisk ørken.


Dagens længde varierer betydeligt på forskellige lokaliteter i Grønland alt efter årstid. Nanortalik i Sydgrønland og Nuuk i Midtgrønland, der ligger syd for polarcirklen, har ikke perioder med midnatssol eller polarnat, og den længste dag for de to lokaliteter er henholdsvis 18,5 og 20,5 timer. Ved polarcirklen vil der være få dage med midnatssol og polarnat. Jo nordligere, jo længere bliver de to perioder. I Ilulissat nord for polarcirklen er der således ca. to måneder med midnatssol og polarnat, I Upernavik ca. tre måneder og i Qaanaaq (dansk: Thule) knap fire måneder.