Seneste regelsæt

11.8.2009: Bekendtgørelse nr. 396 af 24.06.1986 om Stoffer og materialer

11.8.2009: Bekendtgørelse nr. 398 af 24.06.1986 om Tekniske hjælpemidler

11.8.2009: Bekendtgørelse nr. 399 af 24.06.1986 om Arbejdsstedets indretning m.v.

11.8.2009: Bekendtgørelse nr. 401 af 24.06.1986 om Anmeldelse af arbejdsskader

14.8.2009: Hjemmestyrebekendtgørelse nr. 20 af 20.06.1986 om Tilskud til kommunale beskæftigelsesforanstaltninger

14.8.2009: Hjemmestyrebekendtgørelse nr. 19 af 11.06.1986 om Fiskeri-, fangst- og jagtbeviser

3.8.2009: Landstingsforordning nr. 1 af 11.06.1986 om ændring af landstingsforordning nr. 8 af 8. november 1985 om søtransport af gods til Grønland

5.8.2009: Landstingslov nr. 4 af 09.06.1986 om Pension til tidligere medlemmer af Grønlands Landsstyre, Grønlands Landsråd og Grønlands Landsting mv.

5.8.2009: Landstingslov nr. 5 af 09.06.1986 om 1. Landstingstillægsbevillingslov 1986

14.8.2009: Hjemmestyrebekendtgørelse nr. 18 af 09.06.1986 om Skattemæssige afskrivninger mv.

4151 - 4160

<< < > >>

 

 

 

Tempelridderne

Den anden orden af korsriddere, grundlagt 1118 efter det første korstog for at hjælpe det nye kristne kongerige Jerusalem. De to andre betydelige korsridderordener er den Tyske Orden og Johanniterordenen.


Hovedsædet blev placeret på Tempelbjerget, deraf navnet. Ud over at kæmpe i Palæstina deltog de også i den spanske Reconquista.


Ikke alle tempelriddernes ressourcer gik til forsvaret af kristendommen. En del gik til den blodige rivalisering med Johanniterordenen, hvilket bl.a. kom til direkte konfrontationer, hvor mange riddere faldt på begge sider. Kampene mellem de to ordener var specielt intense i Nordsyrien, hvor aktørerne var kongeriget Lille Armenien, fyrstendømmet Antiochia, emiratet Aleppo, Assasinersekten og naturligvis de to ordener, tempelridderne og johanniterne.


I 1190'erne var tempelridderne herre over Cypern for en kort periode, men deres kræfter og formåen var meget nedslidt efter fordrivelsen af korsfarerne til kysten af Det Hellige Land.


I 1200-tallet måtte tempelridderne konkurrere med den nyopståede tyske ridderorden, som blev favoriseret af den tyske kejser Friedrich II, der i 1228 var blevet kronet til konge af Jerusalem.


Fredag d. 13. oktober 1307 blev alle tempelriddere i Frankrig arresteret og udsat for pinligt forhør efter ordre fra den franske konge Filip den Smukke (Philippe IV Le Bel). Tempelridderne tilstod, formentlig under tortur, alt fra satanisme til homoseksuelle tendenser, men deres virkelige brøde var nok, at Filip ønskede at kontrollere deres bankforretning. Ordenen blev opløst, og mange af deres besiddelser givet til malteserridderne. I 1314 blev deres sidste stormester, Jacques de Molay, brændt i Paris d. 18. marts, hvor de resterende af ordenens medlemmer blev hængt ved Montfauçon.


Tempelriddernes dramatiske endeligt har givet inspiration til mange spekulationer om, at de gemte på den hellige gral, Jesu kors eller en tilsvarende stor hemmelighed. Frimurerne hævder, at deres selskab blev grundlagt af tempelriddere, der flygtede til Skotland.


Tempelridderne blev renset for anklagen om kætteri af paven i 2007.