General (militær)

Latin): generalis for 'almindelig'. Oftest anvendt i hæren og i flyvevåbnet (tilsvarende grad i søværnet er admiral).


General kommer af, at generalen er en generel officer, der både skal styre infanteri, artilleri, kavaleri, ingeniørtropper m.m. En general i Romerriget var legatus, i Grækenland strategos og i Japan shōgun.


Generalsgraden er normalt opdelt i flere niveauer, f.eks. i Danmark General - Generalløjtnant - Generalmajor - Brigadegeneral.


Generalers gradsafmærkning er store stjerner på skuldrene. I Danmark er afmærkningen 4 gule stjerner på hver skulder for generalen (i Danmark Forsvarschefen og HKH Prins Henrik), 3 stjerner for generalløjtnanten (i Danmark, indtil for nyligt, Chefen for Hæren), 2 stjerner for generalmajoren (i Danmark f.eks. Chefen for Hærens Operative Kommando) og 1 stjerne for brigadegeneralen (i Danmark for udsendt personel).


I Danmark kan en brigadegeneral have kommandoen over en brigade (3.500 - 4.500 soldater), f.eks. Den Internationale Brigade i Vordingborg, og en generalmajor kan have kommandoen over en division på omkring 20.000 soldater.


Hos stormagter kan en generalløjtnant have kommandoen over et armékorps (ca. tre divisioner), og en firestjernet general kan have kommandoen over en armé (ca. tre armékorps). Under 2. Verdenskrig havde US Army en femstjernet general som chef.


Danmark har omkring 25 generaler. En del af dem er oberster midlertidigt udnævnt under tjeneste uden for Danmarks grænser (f.eks. militærattachéen ved ambassaden i Washington DC). HKH Prins Henrik indtager en særstilling, idet han er general og admiral uden portefølje.


Tilbage i Danmarkshistorien findes mere eksotiske gradsbetegnelser, f.eks. var en af Danmarks berømte søhelte, Niels Juel, admiralgeneralløjtnant, da han havde kommandoen over den danske flåde i slaget i Køge Bugt 1. juli 1677.


Svarer til Chief Air Marshal i RAF.