Seneste regelsæt
Grønland har en kystlinie på 44.087 km og strækker fra 59°46' sydlig bredde Kap Farvel til 83°40' nordlig bredde til øen Kaffeklubben. Øen er 2.650 km lang, ca. 1.000 km bred og ligger 740 km fra Nordpolen. Kun 410.449 km<sup>2</sup> - 19% af øens areal på 2.166.086 km<sup>2</sup> - er isfrit. Øens højeste punkt er Gunnbjørns fjeld på 3.693 m.
Den indtil 3.000 m (i gennemsnit 1.500 m) høje indlandsis presser overskydende is ud som store og små isbjerge i havet. Landet afgrænses i syd af Atlanterhavet, i vest af Davis Strædet og Baffin Bugten, i nordvest af Smith Sund og Nares Strædet, i nord af Lincoln Havet og Wandels Hav, der begge er en del af Ishavet. Mod øst dannes afgrænsningen af Grønlandshavet og Danmarksstrædet, hvorfra der kun er 240 km til Island.
Grønlands sydspids, Kap Farvel Nunap Isua, ligger på højde med Stockholm og Oslo. Fra Grønlands nordspids, Kap Morris Jessup, er der 740 km til Nordpolen. Grønland er dermed det nordligste landområde på Jorden.