Seneste regelsæt
En af de almindeligste fugle i Danmark. Hannen har blågrå pande og nakke, brystet og kinderne er lysebrune, ryggen er rødbrun, og den har hvidt på vinger og halen. Hunnens overside er olivenbrun, og undersiden lysere gråbrun. Den bygger rede næsten alle steder, hvor der er spredte træer, men yngler ikke i tæt skov. Den vil helst være i bøgetræer og buske.
Bogfinker kan synge 13 forskellige sange. Sangen er meget karakteristisk, den består af en trille, der sætter tempo på og afsluttes af en slutstrofe, det såkaldte "slag". Man siger, at bogfinken synger "De´-de´-de´-de´-de´-ka´-je´-si´-li´-så -tit -de´-ska´-vær´." Bogfinke-hannen kan kun lære trillen ved at høre efter andre bogfinke-hanner, inden den er blevet 13 måneder gammel. Bogfinkens lokkestemme "fink-fink" har givet navn til hele finkefamilien. Første del af dens navn fortæller, at den spiser bøgetræernes frugter, bog.
Den spiser for det meste frø. Dens fjender er duehøgen og tårnfalken, og den er typisk i et område, hvor der er en bæk i nærheden.