Seneste regelsæt
10.8.2009: Anordning nr. 56 af 15.02.1971 om ændring af forskellige lovbestemmelser med 21 års-aldersgrænser
10.8.2009: Anordning nr. 57 af 15.02.1971 om Myndighedslovens ikrafttræden for Nord- og Østgrønland
10.8.2009: Anordning nr. 58 af 15.02.1971 om Ikrafttræden for Grønland af ændring af myndighedsloven (Myndighedsalderen)
01.01.2001: Regulativ nr. 11 af 03.09.1970 om kloakanlæg i grønlandske byer, GTO-cirkulære nr. 11.019
01.01.2001: Lov nr. 280 af 10.06.1970 om Offentlighed i forvaltningen
01.01.2001: Lov nr. 579 af 19.12.1969 om ændring af forskellige lovbestemmelser med 21 års aldersgrænser
12.8.2009: Cirkulære nr. 248 af 26.11.1969 om ændring af forskellige bestemmelser om euforiserende stoffer
12.8.2009: Lovbekendtgørelse nr. 391 af 21.07.1969 om Euforiserende stoffer
12.8.2009: Sammenskrevet lovbekendtgørelse nr. 391 af 21.07.1969 om Euforiserende stoffer: 30.08.1989 - 31.12.2022
12.8.2009: Cirkulære nr. 0 af 13.09.1968 om Registrering af rettigheder over fast ejendom og løsøre

Grønlands befolkning
Grønlands befolkning er overvejende inuit. Det er kun 140 år siden, den sidste indvandring fra Canada fandt sted. Vestgrønlænderne er mere blandet med europæerne end øst- og nordgrønlænderne.
Den hurtige udvikling i Grønland har betydet radikale ændringer i den traditionelle familiestruktur, der har resulteret i, at der opstået mange sociale problemer, som Grønlands befolkning har fælles med andre befolkninger, der har gennemlevet lignende samfundsmæssige forandringer.
Der var i 2004 56.854 indbyggere, og befolkningstætheden var 0,14 pr. kvkm isfrit areal. 91 procent af befolkningen bor i Vestgrønland, 1,6 procent i Nordgrønland og 6,3 procent i Østgrønland. Ca. 20% af befolkningen er født uden for Grønland. 88% er grønlændere. 98% af befolkningen er protestanter. 12% er europæere, overvejende danskere, hvoraf 90% bor i Nuuk og 10% i de andre større grønlandske byer.
De mange tyske familienavne, som f.eks Fleischer, Kleist og Kreutzmann, stammer fra fra de tyske kristelige missonærer Herrnhuterne. De tyske missonærer giftede sig ofte med Inuit-kvinderne, eller de adopterede forældreløse Inuit-børn.