! Du skal være logget ind for at bruge denne del af DGL !

Du kan logge ind og ud i bjælken foroven.

I tilfælde af, at du er logget ind, skyldes denne meddelelse, at du har prøvet at gå ind på sider, hvortil der kun er adgang for DGL-administratorer eller for DGL-brugere med andre rettigheder end dig selv. Eksempelvis har du ikke adgang til lovsamlingen, hvis du er logget ind med abonnentlogin, men kun til administrationsoplysninger vedrørende abonnementet under "Din side". Hvis du er logget ind med brugerlogin, har du adgang til lovsamlingen og DGL's øvrige indhold, men ikke til oplysninger om abonnementet (bortset fra dine egne brugeroplysninger).

Hvis du ikke har oprettet dig som bruger og/eller abonnent, kan du også se her, hvordan DGL bruges.

Såfremt du er oprettet, men alligevel har problemer, kan du få tilsendt dine brugeroplysninger.


 

Nyttig viden


Infinitiv

Infinitiv (lat. infinitivus modus 'ubestemt måde') også kaldet navnemåde eller "at-form" er en bøjningsform af verberne.

Infinitiv kan fungere som et substantiveret verbum. Det kan stå som subjekt og objekt for andre verber (at slås er forkert, jeg ønsker at blive rig), og det kan på dansk (men ikke f.eks. engelsk og latin) styres af præpositioner (han er forhippet på at rejse af sted).

På dansk bliver infinitiv normalt udstyret med småordet at (oftest udtalt [å]), undtagen efter de såkaldte modalverber (ville, kunne, skulle, burde, måtte). Der er egentlig tale om præpositionen ad. Engelsk og tysk bruger på samme måde præpositionen to / zu foran infinitiv, og de romanske sprog bruger bl.a. præpositionen de. Infinitiv er et latinsk ord.

På dansk og mange andre sprog optræder konstruktionen akkusativ med infinitiv. Den substantiverede brug modsvares på latin til dels af gerundium og supinum. På engelsk kan en infinitiv (fx at spise) modsvares af en ing-form (fx eating) (gerundium, the gerund): Eating is fun = At spise er sjovt. En substantivisk ing-form (gerund) er en gerundium, og en adjektivisk ing-form (gerund) er en gerundiv (fx the eating man, den spisende mand / manden der spiser).

Infinitiv er et af verbets infinitte former. Det vil sige verbalformer, der ikke kan stå som udsagnsled (verballed) i en sætning. 'Komme' og 'kommet' er infinitte, for de kan ikke stå som udsagnsled. Derimod er 'kommer', 'kom', 'er' og 'var' finitte verbalformer, idet de kan stå som grundled: Jeg kommer. Han kom. Jeg er kommet, efter at han var gået. - Når man taler om sammensat udsagnsled (komposit verballed), fx var gået, består det af en finit verbalform (var) og en infinit verbalform (gået).