Om DGL


Layoutet og designet af og systematiseringen af indholdet i DGL må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse.

DGL er en præcis og pålidelig oversigt over gældende ret i Grønland. DGL er dog ikke ansvarlig for eventuelle fejl og mangler.

DGL varetages af en gruppe jurister i eller med tilknytning til Grønland. Redaktionen består af advokat Thomas Gønge og cand.jur. Helle Ginnerup-Nielsen.

   
Thomas Gønge er juridisk kandidat fra Aarhus Universitet. Har erfaring fra bl.a.:
- Advokatfirmaet Plesner
- Ombudsmanden for Inatsisartut
- Danmark Domstole, Grønlands Landsret
- Justitsministeriet, Datatilsynet
- Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel
- Underviser i købe-, aftale- og erstatningsret ved Aarhus Universitet
- Underviser i forvaltningsret ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet)
Thomas Gønge
   
Helle Ginnerup-Nielsen er juridisk kandidat fra Københavns Universitet. Har erfaring fra bl.a.:
- Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Datatilsynet
- Ombudsmanden for Inatsisartut
- Advokatfirma
- Hun er af justitsminister Lene Espersen tildelt prisen for året prisopgave 2005 for sin afhandling om grønlandske retspsykiatriske patienter. Afhandlingen kan findes på Justitsministeriets hjemmeside.
Helle Ginnerup-Nielsen
   

Henvendelser vedrørende
- DGL's indhold mv. kan sendes til redaktion@dgl.gl,
- abonnementer til abonnement@dgl.gl og
- andre henvendelser til service@dgl.gl.

Ansvarlig redaktør på DGL er:
Thomas Gønge
tg@dgl.gl

DGL drives af DGL ApS
dgl@dgl.gl
CVR-nr. 31780470
Amager Boulevard 129
2300 København S
Tlf. +45 60 66 05 99

Nyttig viden


Glidebaneargumentet

Glidebaneargumentet er en argumentationsform, hvor man påstår, at et fører til noget andet, ofte uden tilstrækkeligt at begrunde årsagssammenhængen mellem de to begivenheder. Ofte præsenteres følgevirkningen som en uundgåelig konsekvens af den første tilstand, der isoleret set virker ganske uskyldig. Begrebet refererer til et rutschebane, som man ikke kan komme af, når først man er om bord. Det anvendes ofte i den offentlige og politiske debat som forsøg på at afskrække. Glidebaneargumentet efterfølges undertiden af et retorisk spørgsmål i stil med "hvad bliver det næste?".

Et eksempel på glidebaneargumentet:

Øget overvågning går ud over alle frem for de få, der begår kriminaliteten. Det er en glidebane. Først bruges overvågning til bekæmpelse af terror. Dernæst til bekæmpelse af vold. Hvad bliver det næste? At overvågning bruges til at udstede automatiske bøder for at tisse på gaden eller sortere affaldet forkert? Dette lyder måske som utænkeligt, men det er allerede tilfældet et sted i Danmark!

Karsten Lauritzen, folketingsmedlem (V)

Baggrunden for glidebaneargumentet er ofte frygt, fordomme eller tiltro til en autoritet. Glidebaneargumentets årsagssamenhæng kan umiddelbart synes korrekt. I eksemplet ovenfor ville anvendelse af salamimetoden netop betyde, at en smule mere overvågning på sigt vil føre til meget mere overvågning. Eksemplet er ikke perfekt, idet taleren faktisk godtgør, at der allerede er sket øget overvågning.

Glidebaneargumentet anvendes særligt i moralske, etiske, principielle og kontroversielle spørgsmål som f.eks. rusmidler, abort, ytringsfrihed eller aktiv dødshjælp.