Om DGL


Layoutet og designet af og systematiseringen af indholdet i DGL må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse.

DGL er en præcis og pålidelig oversigt over gældende ret i Grønland. DGL er dog ikke ansvarlig for eventuelle fejl og mangler.

DGL varetages af en gruppe jurister i eller med tilknytning til Grønland. Redaktionen består af advokat Thomas Gønge og cand.jur. Helle Ginnerup-Nielsen.

   
Thomas Gønge er juridisk kandidat fra Aarhus Universitet. Har erfaring fra bl.a.:
- Advokatfirmaet Plesner
- Ombudsmanden for Inatsisartut
- Danmark Domstole, Grønlands Landsret
- Justitsministeriet, Datatilsynet
- Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel
- Underviser i købe-, aftale- og erstatningsret ved Aarhus Universitet
- Underviser i forvaltningsret ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet)
Thomas Gønge
   
Helle Ginnerup-Nielsen er juridisk kandidat fra Københavns Universitet. Har erfaring fra bl.a.:
- Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Datatilsynet
- Ombudsmanden for Inatsisartut
- Advokatfirma
- Hun er af justitsminister Lene Espersen tildelt prisen for året prisopgave 2005 for sin afhandling om grønlandske retspsykiatriske patienter. Afhandlingen kan findes på Justitsministeriets hjemmeside.
Helle Ginnerup-Nielsen
   

Henvendelser vedrørende
- DGL's indhold mv. kan sendes til redaktion@dgl.gl,
- abonnementer til abonnement@dgl.gl og
- andre henvendelser til service@dgl.gl.

Ansvarlig redaktør på DGL er:
Thomas Gønge
tg@dgl.gl

DGL drives af DGL ApS
dgl@dgl.gl
CVR-nr. 31780470
Amager Boulevard 129
2300 København S
Tlf. +45 60 66 05 99

Nyttig viden


UV-stråling

Ultraviolet stråling har bølgelængder, der er mindre end synligt lys' og større end røntgenstrålings. Efter UV-strålingens virkninger inddeles den i følgende kategorier efter dens bølgelængde (en nanometer er en milliarddel af en meter):


UVA: 380 nm - 320 nm
UVB: 320 nm - 280 nm
UVC: 280 nm - 185 nm
UVD: 185 nm - 10 nm


UV forekommer naturligt i solstråling.


UVD og UVC absorberes fuldstændigt i atmosfæren og når altså ikke frem til jordens overflade.


UVB absorberes i vid udstrækning i ozonlaget.


UVA absorberes ikke i atmosfæren, men det spredes som andet lys og når altså heller ikke usvækket frem til jordens overflade.


Solstrålingens indhold af UV afhænger af solhøjden (dvs. af den geografiske breddegrad, årstiden og klokkeslættet), skydækket og af højden over havets overflade. Jo længere strålingen skal rejse frem til jordens overflade, jo mere spredes den. Derfor er UV-intensiteten størst, når Solen står højt på himlen. Fjerner man sig fra havets overflade, bliver atmosfæren tyndere, og en større del af den ultraviolette stråling når frem - dette fænomen går under betegnelsen højfjeldssol. Det såkaldte UV-index er et mål for UV-strålingens styrke på en given lokalitet til et givet tidspunkt.


UV kan også frembringes vha. særlige lamper. Almindelige glødepærer udsender en beskeden mængde UV. En mere effektiv UV-kilde haves i lysstofrør, som bl.a. finder anvendelse i solarier.


Papir og hvide tekstiler tilsættes ofte stoffer, som fluorescerer i UVA-lys. Hensigten er at få de hvide materialer til at fremstå endnu hvidere. Virkningen beror på, at det fluorescerende stof udsender blåligt lys, når det bestråles med UVA.


Samme effekt udnyttes af filatelister. I en årrække blev frimærker trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan skelne mellem de to papirtyper ved at belyse dem med en UVA-lampe. Endvidere har visse pengesedler sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA-belysning.


Fluorescens forekommer også naturligt i visse mineraler, hvis tilstedeværelse i en bjergart altså kan påvises i UV-belysning.