DGL 2007.1: Kort om hjemmestyrelovgivning

Af dommerfuldmægtig, cand.jur. Thomas Gønge, Grønlands Landsret

Grundlovens regler om magtdeling og lovgivning
Grønlands Hjemmestyres lovgivning

Her kan du læse kort om, på hvilket grundlag Grønlands Hjemmestyres lovgivning hviler, og om det indbyrdes forhold mellem hjemmestyremyndighederne.

Grundlovens regler om magtdeling og lovgivning

Grønland er en del af det danske rige. I henhold til grundlovens § 3, 1. pkt., er den lovgivende magt hos kongen og folketinget i forening.

Efter grundloven kan et lovforslag fremsættes såvel af regeringen (regeringsforslag) som af folketingets medlemmer (privat forslag), jf. grundlovens §§ 21 og 41, stk. 1. Herefter undergives forslaget tre behandlinger i Folketinget, før det vedtages, jf. § 41, stk. 2. Endelig stadfæstes den vedtagne lov af regeringen, før den træder i kraft, jf. § 22.

Folketinget udgør parlamentet og vedtager de regler, som samfundet styres efter. Medlemmer af Folketinget er demokratisk valgt, hvilket sikrer, at alle stemmeberettigede via de folketingsmedlemmer eller -partier, de har stemt på, har indflydelse på spillereglerne i samfundet.

Regeringen med ministerier, styrelser og andre statsmyndigheder udgør – ud over at være den anden halvdel af den lovgivende magt i forbindelse med stadfæstelse af love – den udøvende magt, jf. grundlovens § 3, 2. pkt., og administrerer de af Folketinget vedtagne love. Langt de fleste af de lovforslag, som Folketinget behandler, er fremsat af regeringen, idet den har hele embedsapparatet til at udarbejde forslagene for sig, mens de partier i Folketinget, der ikke er i regering, typisk har begrænsede sekretariatsressourcer at trække på. Regeringen hviler ikke på demokratisk mandat, men Folketinget kan afsætte ministrene eller den samlede regering, jf. grundlovens § 15.

Domstolene udgør den dømmende magt, jf. grundlovens § 3, 3. pkt., og afgør tvister og idømmer straf.

Det kræver særlig hjemmel/særligt grundlag at fravige grundlovens ordning om, hvor den lovgivende og den udøvende magt ligger. Når hjemmestyret kan fastsætte landstingslove og landstingsforordninger, hviler det således på et særligt lovgrundlag, som er hjemmestyreloven - lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre.

Grønlands Hjemmestyres lovgivning

Hjemmestyrets kompetence

Det fremgår af hjemmestyrelovens § 4, stk. 1 og 3, at Grønlands Hjemmestyre såvel som rigsmyndighederne efter forhandling med hjemmestyret kan bestemme, at sagsområder eller en del af et sagsområde, der er nævnt i bilaget til loven, skal overgå til hjemmestyret. Hjemmestyret har den lovgivende og administrative myndighed for områder, der er overgået efter stk. 1 og 3, og overtager de udgifter, der er forbundet hermed, jf. bestemmelsens stk. 2. Se loven i registeret, hvis du ønsker nærmere oplysninger om, hvilke områder der er overgået til hjemmestyret. Der er bl.a. tale om Grønlands og de grønlandske kommuners styrelse, skatter og sociale forhold.

På områder, der er overgået til Grønlands Hjemmestyre efter hjemmestyrelovens § 4, har hjemmestyret således fuldt ud den regelfastsættende myndighed. På disse områder udsteder hjemmestyret landstingslove, jf. § 4, stk. 4.

Efter hjemmestyrelovens § 5, stk. 1, kan rigsmyndighederne efter forhandling med hjemmestyret ved lov bemyndige hjemmestyret til at overtage den regelfastsættende myndighed for samt administrationen af et sagsområde eller en del af et sagsområde, der er nævnt i bilaget til loven, og som ikke er overgået til hjemmestyret efter § 4. Tilskud til således overtagne sagsområder fastsættes ved lov.

På områder, der er overgået til Grønlands Hjemmestyre efter hjemmestyrelovens § 5, har hjemmestyret ikke overtaget Folketingets kompetence, idet hjemmestyreregler på områder, der er overgået efter § 5, har hjemmel i danske bemyndigelseslove. Samtidig står rigsmyndighederne for (en del af) finansieringen af områderne. På disse områder udsteder hjemmestyret landstingsforordninger, jf. § 5, stk. 2.

Opgavefordelingen mellem de grønlandske myndigheder

Ifølge landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landstinget og Landsstyret § 22, stk. 1, 1. pkt., kan landstingsmedlemmer og Landsstyret fremsætte forslag til landstingslove og landstingsforordninger. Landstingslov- og landstingsforordningsforslag skal have lovform ved fremsættelsen i Landstinget og skal underkastes tre behandlinger, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt.

Hvis et forslag ikke forkastes under behandlingerne, vedtages det herefter af Landstinget og stadfæstes af landsstyreformanden i forening med landsstyremedlemmet for forskriftens sagsområde eller dennes administrative leder af landsstyreområdet, jf. landstingslovens § 24, stk. 1.

Det grønlandske hjemmestyre består efter hjemmestyrelovens § 1, stk. 2, af en i Grønland valgt repræsentation, der benævnes Landstinget, og en forvaltning, der ledes af Landsstyret.

Landstinget er altså det grønlandske parlament, mens Landsstyret er regeringen med den udøvende magt. Som det ses, udgør Landstinget og Landsstyret i forening i forbindelse med vedtagelse og stadfæstelse af hjemmestyrelovgivning den lovgivende magt i en proces, der i vidt omfang tilsvarer den danske.

Bemærk, at den dømmende myndighed ikke på nogen områder er overgået til hjemmestyret - emnet er slet ikke nævnt i hjemmestyreloven. Dette indebærer, at retterne i Grønland, dvs. kredsretterne og landsretten, er en del af rigsdomstolssystemet. Der er da også appeladgang til Østre Landsret henholdsvis Højesteret i København.