Seneste regelsæt

15.8.2009: Hjemmestyrebekendtgørelse nr. 6 af 03.05.1988 om Fredning af fugle i Grønland

15.8.2009: Hjemmestyrebekendtgørelse nr. 5 af 28.04.1988 om Fordeling af tilskud til økonomisk vanskeligt stillede kommuner, jf. landstingslov nr. 9 af 20. november 1987, finanslovens konto 66.11.

3.8.2009: Landstingsforordning nr. 3 af 28.04.1988 om ændring af landstingsforordning om folkeskolen

3.8.2009: Landstingsforordning nr. 4 af 28.04.1988 om ændring af landstingsforordning nr. 12 af 1. november 1982 om hjælp til børn og unge

3.8.2009: Landstingsforordning nr. 5 af 28.04.1988 om ændring af landstingsforordning nr. 3 af 20. oktober 1983 om hjælp til personer med vidtgående fysisk og/eller psykisk handicap

3.8.2009: Landstingsforordning nr. 6 af 28.04.1988 om institutioner med særlige formål for voksne

3.8.2009: Landstingsforordning nr. 7 af 28.04.1988 om ændring af landstingsforordning nr. 7 af 28. oktober 1982 om aldersrente og ældreinstitutioner

5.8.2009: Landstingslov nr. 3 af 28.04.1988 om Landstingstillægsbevillingslov I for 1988

5.8.2009: Landstingslov nr. 2 af 23.04.1988 om ændring af landstingslov om indførsel af varer og om indførselsafgifter

5.8.2009: Landstingslov nr. 4 af 23.04.1988 om Retsforholdet mellem elever under erhvervsmæssige uddannelser og praktikvirksomheder i Grønland

4021 - 4030

<< < > >>

 

 

 

Grønlands Kommando

Grønlands Kommando er beliggende i Kangilinnguit (dansk: Grønnedal) i bunden af Arsuk Fjord i Ivittuut kommune. Grønlands Kommando er underlagt Forsvarskommandoen, og chefen for Grønlands Kommando (med rang af kontreadmiral) er direkte underlagt forsvarschefen.


Grønlands Kommandos hovedopgave i Grønland i fredstid omfatter overvågning og suverænitetshævdelse. Opgaverne løses i kraft af forsvarets permanente tilstedeværelse i området året rundt med skibe, fly, slædepatruljen Sirius mv.


Ud over Grønlands Kommandos mere militære opgaver løses endvidere en lang række civile opgaver. Det er fx fiskeriinspektion, eftersøgnings- og redningstjeneste, maritim bekæmpelse af forurening til søs, bistand til politi, told- og skattevæsen, redningsberedskabet og sygehusvæsenet m.fl., støtte til videnskabelige aktiviteter, udsendelse af navigationsadvarsler på vegne af Farvandsvæsenet, opmåling til søs og støtte til det grønlandske lokalsamfund, hvor Grønlands Kommando er ansvarlig for lægebetjeningen af beboerne i Arsuk bygd.


Skibe og kuttere under Grønlands Kommando anvendes desuden til isbrydning i havne samt til isolerede bygder, så forsyningen af disse kan opretholdes. Desuden varetages driften af postkontoret 3930 Kangilinnguit, toldfunktionerne i Kangilinnguit på vegne af Grønlands Hjemmestyre og driften af landingspladsen til helikoptere på vegne af Air Greenland A/S.


I spændingsperioder løses principielt de samme opgaver som i fredstid, men der lægges afgørende vægt på overvågning og suverænitetshævdelse. I krigstid prioriteres de rent forsvarsmæssige opgaver. Forsvaret af Grønland udføres i samarbejde med allierede styrker.