Seneste regelsæt

13.8.2009: Sammenskrevet lov nr. 279 af 07.06.1972 om Adoptionslov: 01.11.1976 -

22.05.2012: Lov nr. 282 af 07.06.1972 om Svangerskabshygiejne og fødselshjælp

12.8.2009: Lov nr. 181 af 24.05.1972 om Voldgift

13.8.2009: Sammenskrevet lov nr. 181 af 24.05.1972 om Voldgift: 01.01.1976 -

11.8.2009: Bekendtgørelse nr. 148 af 18.04.1972 om dampkedelanlæg på landjorden

11.8.2009: Bekendtgørelse nr. 149 af 18.04.1972 om transportable beholdere til sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter

11.8.2009: Bekendtgørelse nr. 151 af 18.04.1972 om opstilling og brug af mekanisk drevne kraner, taljer og lignende

11.8.2009: Bekendtgørelse nr. 155 af 18.04.1972 om trykbeholdere m.v. på landjorden

12.8.2009: Cirkulære nr. 0 af 27.01.1972 om forbud mod færdsel i Søndre Strømfjord

01.01.2001: Lov nr. 293 af 09.06.1971 om Beholdere til øl og læskedrikke

3621 - 3630

<< < > >>

 

 

 

UV-stråling

Ultraviolet stråling har bølgelængder, der er mindre end synligt lys' og større end røntgenstrålings. Efter UV-strålingens virkninger inddeles den i følgende kategorier efter dens bølgelængde (en nanometer er en milliarddel af en meter):


UVA: 380 nm - 320 nm
UVB: 320 nm - 280 nm
UVC: 280 nm - 185 nm
UVD: 185 nm - 10 nm


UV forekommer naturligt i solstråling.


UVD og UVC absorberes fuldstændigt i atmosfæren og når altså ikke frem til jordens overflade.


UVB absorberes i vid udstrækning i ozonlaget.


UVA absorberes ikke i atmosfæren, men det spredes som andet lys og når altså heller ikke usvækket frem til jordens overflade.


Solstrålingens indhold af UV afhænger af solhøjden (dvs. af den geografiske breddegrad, årstiden og klokkeslættet), skydækket og af højden over havets overflade. Jo længere strålingen skal rejse frem til jordens overflade, jo mere spredes den. Derfor er UV-intensiteten størst, når Solen står højt på himlen. Fjerner man sig fra havets overflade, bliver atmosfæren tyndere, og en større del af den ultraviolette stråling når frem - dette fænomen går under betegnelsen højfjeldssol. Det såkaldte UV-index er et mål for UV-strålingens styrke på en given lokalitet til et givet tidspunkt.


UV kan også frembringes vha. særlige lamper. Almindelige glødepærer udsender en beskeden mængde UV. En mere effektiv UV-kilde haves i lysstofrør, som bl.a. finder anvendelse i solarier.


Papir og hvide tekstiler tilsættes ofte stoffer, som fluorescerer i UVA-lys. Hensigten er at få de hvide materialer til at fremstå endnu hvidere. Virkningen beror på, at det fluorescerende stof udsender blåligt lys, når det bestråles med UVA.


Samme effekt udnyttes af filatelister. I en årrække blev frimærker trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan skelne mellem de to papirtyper ved at belyse dem med en UVA-lampe. Endvidere har visse pengesedler sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA-belysning.


Fluorescens forekommer også naturligt i visse mineraler, hvis tilstedeværelse i en bjergart altså kan påvises i UV-belysning.