Seneste regelsæt

21.4.2011: Lov nr. 116 af 07.04.1936 om Danmarks Nationalbank

01.01.2001: Lov nr. 68 af 23.03.1932 om Vekselloven

01.01.2001: Lov nr. 69 af 23.03.1932 om Checkloven

12.8.2009: Lov nr. 29 af 16.02.1932 om Skyldneres Ret til at frigøre sig ved deponering (Deponeringsloven)

22.4.2011: Lov nr. 129 af 15.04.1930 om Forsikringsaftaler

01.01.2001: Lov nr. 56 af 18.03.1925 om Ægteskabets Retsvirkninger

01.01.2001: Lov nr. 277 af 30.06.1922 om Umyndighed og værgemål

21.4.2011: Lov nr. 242 af 08.05.1917 om Aftaler og andre retshandler på formuerettens område

01.01.2001: Lov nr. 243 af 08.05.1917 om Kommission, handelsagentur og handelsrejsende

12.8.2009: Lov nr. 274 af 22.12.1908 om Forældelse af visse Fordringer (1908-Loven)

3601 - 3610

<< < > >>

 

 

 

Glidebaneargumentet

Glidebaneargumentet er en argumentationsform, hvor man påstår, at et fører til noget andet, ofte uden tilstrækkeligt at begrunde årsagssammenhængen mellem de to begivenheder. Ofte præsenteres følgevirkningen som en uundgåelig konsekvens af den første tilstand, der isoleret set virker ganske uskyldig. Begrebet refererer til et rutschebane, som man ikke kan komme af, når først man er om bord. Det anvendes ofte i den offentlige og politiske debat som forsøg på at afskrække. Glidebaneargumentet efterfølges undertiden af et retorisk spørgsmål i stil med "hvad bliver det næste?".

Et eksempel på glidebaneargumentet:

Øget overvågning går ud over alle frem for de få, der begår kriminaliteten. Det er en glidebane. Først bruges overvågning til bekæmpelse af terror. Dernæst til bekæmpelse af vold. Hvad bliver det næste? At overvågning bruges til at udstede automatiske bøder for at tisse på gaden eller sortere affaldet forkert? Dette lyder måske som utænkeligt, men det er allerede tilfældet et sted i Danmark!

Karsten Lauritzen, folketingsmedlem (V)

Baggrunden for glidebaneargumentet er ofte frygt, fordomme eller tiltro til en autoritet. Glidebaneargumentets årsagssamenhæng kan umiddelbart synes korrekt. I eksemplet ovenfor ville anvendelse af salamimetoden netop betyde, at en smule mere overvågning på sigt vil føre til meget mere overvågning. Eksemplet er ikke perfekt, idet taleren faktisk godtgør, at der allerede er sket øget overvågning.

Glidebaneargumentet anvendes særligt i moralske, etiske, principielle og kontroversielle spørgsmål som f.eks. rusmidler, abort, ytringsfrihed eller aktiv dødshjælp.