Seneste regelsæt

01.01.2001: Cirkulære nr. 0 af 11.11.1948 om fredning af fortidsminder (til sysselmænd)

01.01.2001: Regulativ nr. 118 af 00.00.1948 om fredlysning af fortidsminder i Grønland

22.03.2012: Lov nr. 397 af 12.07.1946 om Borteblevne

22.4.2011: Lov nr. 146 af 13.04.1938 om Gældsbreve

01.01.2001: Lov nr. 145 af 13.04.1938 om Mortifikation af værdipapirer

12.8.2009: Regulativ nr. 0 af 16.02.1937 om Plejebørn i Grønland

21.4.2011: Lov nr. 116 af 07.04.1936 om Danmarks Nationalbank

01.01.2001: Lov nr. 68 af 23.03.1932 om Vekselloven

01.01.2001: Lov nr. 69 af 23.03.1932 om Checkloven

12.8.2009: Lov nr. 29 af 16.02.1932 om Skyldneres Ret til at frigøre sig ved deponering (Deponeringsloven)

3551 - 3560

<< < > >>

 

 

 

Bogfinken (Fringilla coelebs)

En af de almindeligste fugle i Danmark. Hannen har blågrå pande og nakke, brystet og kinderne er lysebrune, ryggen er rødbrun, og den har hvidt på vinger og halen. Hunnens overside er olivenbrun, og undersiden lysere gråbrun. Den bygger rede næsten alle steder, hvor der er spredte træer, men yngler ikke i tæt skov. Den vil helst være i bøgetræer og buske.


Bogfinker kan synge 13 forskellige sange. Sangen er meget karakteristisk, den består af en trille, der sætter tempo på og afsluttes af en slutstrofe, det såkaldte "slag". Man siger, at bogfinken synger "De´-de´-de´-de´-de´-ka´-je´-si´-li´-så -tit -de´-ska´-vær´." Bogfinke-hannen kan kun lære trillen ved at høre efter andre bogfinke-hanner, inden den er blevet 13 måneder gammel. Bogfinkens lokkestemme "fink-fink" har givet navn til hele finkefamilien. Første del af dens navn fortæller, at den spiser bøgetræernes frugter, bog.


Den spiser for det meste frø. Dens fjender er duehøgen og tårnfalken, og den er typisk i et område, hvor der er en bæk i nærheden.