Seneste regelsæt

3.8.2009: Landstingsforordning nr. 5 af 16.10.1979 om Styrelsen af kultur- og undervisningsvirksomhed

3.8.2009: Landstingsforordning nr. 6 af 16.10.1979 om Folkeskolen

3.8.2009: Landstingsforordning nr. 7 af 16.10.1979 om Fritidsvirksomhed

3.8.2009: Landstingsforordning nr. 12 af 16.10.1979 om Arbejdsformidling

3.8.2009: Landstingsforordning nr. 3 af 15.10.1979 om Kultur- og folkeoplysningsvirksomhed

3.8.2009: Landstingsforordning nr. 4 af 15.10.1979 om Biblioteksvæsenet

3.8.2009: Landstingsforordning nr. 9 af 15.10.1979 om Forsorg for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap

3.8.2009: Landstingsforordning nr. 10 af 15.10.1979 om ændring af landstingsforordning nr. 1 af 19. maj 1979 om begrænsning af salg og servering af stærke drikke

3.8.2009: Landstingsforordning nr. 11 af 15.10.1979 om ændring af landsrådsvedtægt af 4. april 1978 om uddannelsesstøtte til elever, der er optaget i den grønlandske folkeskole på 8. eller senere år

12.8.2009: Sammenskrevet landstingsforordning nr. 4 af 15.10.1979 om Biblioteksvæsenet: 01.06.2005 -

3461 - 3470

<< < > >>

 

 

 

Tempelridderne

Den anden orden af korsriddere, grundlagt 1118 efter det første korstog for at hjælpe det nye kristne kongerige Jerusalem. De to andre betydelige korsridderordener er den Tyske Orden og Johanniterordenen.


Hovedsædet blev placeret på Tempelbjerget, deraf navnet. Ud over at kæmpe i Palæstina deltog de også i den spanske Reconquista.


Ikke alle tempelriddernes ressourcer gik til forsvaret af kristendommen. En del gik til den blodige rivalisering med Johanniterordenen, hvilket bl.a. kom til direkte konfrontationer, hvor mange riddere faldt på begge sider. Kampene mellem de to ordener var specielt intense i Nordsyrien, hvor aktørerne var kongeriget Lille Armenien, fyrstendømmet Antiochia, emiratet Aleppo, Assasinersekten og naturligvis de to ordener, tempelridderne og johanniterne.


I 1190'erne var tempelridderne herre over Cypern for en kort periode, men deres kræfter og formåen var meget nedslidt efter fordrivelsen af korsfarerne til kysten af Det Hellige Land.


I 1200-tallet måtte tempelridderne konkurrere med den nyopståede tyske ridderorden, som blev favoriseret af den tyske kejser Friedrich II, der i 1228 var blevet kronet til konge af Jerusalem.


Fredag d. 13. oktober 1307 blev alle tempelriddere i Frankrig arresteret og udsat for pinligt forhør efter ordre fra den franske konge Filip den Smukke (Philippe IV Le Bel). Tempelridderne tilstod, formentlig under tortur, alt fra satanisme til homoseksuelle tendenser, men deres virkelige brøde var nok, at Filip ønskede at kontrollere deres bankforretning. Ordenen blev opløst, og mange af deres besiddelser givet til malteserridderne. I 1314 blev deres sidste stormester, Jacques de Molay, brændt i Paris d. 18. marts, hvor de resterende af ordenens medlemmer blev hængt ved Montfauçon.


Tempelriddernes dramatiske endeligt har givet inspiration til mange spekulationer om, at de gemte på den hellige gral, Jesu kors eller en tilsvarende stor hemmelighed. Frimurerne hævder, at deres selskab blev grundlagt af tempelriddere, der flygtede til Skotland.


Tempelridderne blev renset for anklagen om kætteri af paven i 2007.