Seneste regelsæt

12.12.2018: Inatsisartutlov nr. 23 af 28.11.2018 om Godkendelse af kommunalt ejede virksomheders anskaffelse, sikkerhedsstillelse og leje af visse ejendomme og anlæg

12.12.2018: Inatsisartutlov nr. 24 af 28.11.2018 om ændring af Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber (Udvidet indtægtsgrundlag for Fonden for Langsigtede Investeringer, rettelse af henvisning, fælles offentlig IT organisation og midlertidig suspension af §§ 2-5 om budgetbalance)

12.12.2018: Inatsisartutlov nr. 25 af 28.11.2018 om ændring af Inatsisartutlov om beskatning af visse kapitalafkast (Indskrænket anvendelsesområde)

12.12.2018: Inatsisartutlov nr. 26 af 28.11.2018 om ændring af Inatsisartutlov om beskatning af afkast af visse pensionskapitaler (Udvidet anvendelsesområde)

01.12.2018: Inatsisartutlov nr. 5 af 27.11.2018 om Udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi

01.12.2018: Inatsisartutlov nr. 6 af 27.11.2018 om ændring af Inatsisartutlov om førtidspension (Sproglige rettelser)

01.12.2018: Inatsisartutlov nr. 7 af 27.11.2018 om ændring af Inatsisartutlov om børnetilskud (Ny beregningsmodel, aktuel indkomst erstatter skattepligtig indkomst og regulering af børnetilskud med satstilpasningsprocenten)

01.12.2018: Inatsisartutlov nr. 8 af 27.11.2018 om ændring af Inatsisartutlov om beskyttelse af havmiljøet (Rettelse af forskel mellem grønlandsk og dansk version af indberetningsregel, præcisering af regler om undersøgelse og eftersyn af skibe samt ændrede sanktionsregler)

01.12.2018: Inatsisartutlov nr. 9 af 27.11.2018 om Miljøfonden

01.12.2018: Inatsisartutlov nr. 10 af 27.11.2018 om ændring af Inatsisartutlov om beskyttelse af miljøet (Ændring som følge af, at KANUKOKA nedlægges)

11 - 20

<< < > >>

 

 

 

Glidebaneargumentet

Glidebaneargumentet er en argumentationsform, hvor man påstår, at et fører til noget andet, ofte uden tilstrækkeligt at begrunde årsagssammenhængen mellem de to begivenheder. Ofte præsenteres følgevirkningen som en uundgåelig konsekvens af den første tilstand, der isoleret set virker ganske uskyldig. Begrebet refererer til et rutschebane, som man ikke kan komme af, når først man er om bord. Det anvendes ofte i den offentlige og politiske debat som forsøg på at afskrække. Glidebaneargumentet efterfølges undertiden af et retorisk spørgsmål i stil med "hvad bliver det næste?".

Et eksempel på glidebaneargumentet:

Øget overvågning går ud over alle frem for de få, der begår kriminaliteten. Det er en glidebane. Først bruges overvågning til bekæmpelse af terror. Dernæst til bekæmpelse af vold. Hvad bliver det næste? At overvågning bruges til at udstede automatiske bøder for at tisse på gaden eller sortere affaldet forkert? Dette lyder måske som utænkeligt, men det er allerede tilfældet et sted i Danmark!

Karsten Lauritzen, folketingsmedlem (V)

Baggrunden for glidebaneargumentet er ofte frygt, fordomme eller tiltro til en autoritet. Glidebaneargumentets årsagssamenhæng kan umiddelbart synes korrekt. I eksemplet ovenfor ville anvendelse af salamimetoden netop betyde, at en smule mere overvågning på sigt vil føre til meget mere overvågning. Eksemplet er ikke perfekt, idet taleren faktisk godtgør, at der allerede er sket øget overvågning.

Glidebaneargumentet anvendes særligt i moralske, etiske, principielle og kontroversielle spørgsmål som f.eks. rusmidler, abort, ytringsfrihed eller aktiv dødshjælp.